ValkendorfsKollegiumEfter1865

Alumne beklædte mere end et Embede ad Gangen. Alen hvad det

saa gjaldt, stort eller smaat, var Baggrunden for det hele en Fø

lelse af Frihed og Tryghed; og om det drejede sig

0111

en religiøs

Krise eller om at laane 50 Øre til en Middagsmad, var man sikker

paa at finde et aabent Hjerte og en aaben Pung hos en af Kamme

raterne.

Jeg er vis paa, at alle gamle Valkendorfianere i Taknemmelighed

over gode Minder vil ønske Christoffer Valkendorfs gamle Stu

denterbolig Lykke og Held — ogsaa til at modstaa alle Forsøg paa

at omkalfatre eller udvide den til en »moderne Regens«. Der er al

mulig Grund til at holde fast ved det, som hidtil har givet Valken

dorfs Kollegium dets Særpræg: At det kun er en Bolig for faa Stu

denter — at der ingen priviligerede Pladser er — og endelig, at del

ingen Kandidatpladser er: der er det Flngdommen, som bor.

A . HOLGERSEN

1901—06.

Den 1ste Oktober 1901 flyttede jeg ind paa Valkendorfs Kolle

gium i Værelse Nr. 7.

Værelsets Udstyr var spartansk, der fandtes et malet Klæde

skab og et do. mindre Skab til Fødevarer. Det udstyredes altsaa

iøvrig efter Vedkommendes Behov, Evne og Smag, og Værelserne

var derfor saare uensartede. Sindballes til Eksempel indtog paa et

vist Tidspunkt en Særstilling. S. havde en ret betydelig Indtægt —

hvisaarsag han forøvrig friv illig opgav sin Bolig paa Kollegiet -

og udstyrede sit Værelse med en hidtil ukendt Luksus i Form af

Divan, Egetræsmøbler, en stor Standlampe med Silkeskærm o. s. v.

Til enkelte Værelser fandtes dog noget yderligere stabilt Inven

tar. Biskop Fr. Nielsens Pult gik saaledes i Arv blandt Teologerne.

Selv havde jeg, da jeg flyttede ind, af en bortdragende købt et

meget rummeligt Arbejdsbord med Opsats; det lod jeg male, og

da jeg fraflyttede Kollegiet, skænkede jeg det til den fremtidige

yngste Jurist.

Værelsets Renholdelse besørgedes af Portneren, der ogsaa præ

sterede den Opvartning, Alumnerne havde Krav paa.