Previous Page  101 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 205 Next Page
Page Background

97

nerne under Ahornen en lun Sommeraften, og denne Gave har tro­

fast indfundet sig siden. Giveren var Overretssagfører Alfred

Christensen.

I de første 4 Aar af min Kollegietid var jeg beskæftiget paa et

Sagførerkontor og havde derfor ikke Lejlighed til at dyrke det dag­

lige Samliv. Først det sidste Aar kom jeg mine Medalumner nær­

mere gennem dagligt Samvær. Det gjaldt navnlig min Studiekamme­

rat Engeil, med hvem jeg daglig spiste Frokost sammen. Vi havde

hver sin Uge, i hvilken der skulde dækkes Bord, hentes Mælk og

laves Kaffe. Mælken hentedes i en Kasserolle, ikke hos vor Genbo

Bager Olsen, men hos Bager Schnorre paa Hjørnet af Larsbjørn-

stræde og Studiestræde, der leverede en rigeligere Portion og havde

en køn Datter. — Det var et Stykke Vej at balancere med en Kasse­

rolle Mælk, og der gik jo af og til noget til Spilde, saaledes at der

ikke blev 2 fulde Glas. Naa, det ene blev nu altid fuldt med den

klassiske Bemærkning: »Du maa meget undskylde, jeg er kommet

til at spilde noget af

Din

Mælk«.

Kaffen lagde vi megen Vægt paa, og jeg tør sige, vi Valken-

dorfianere var Mestre i at lave Kaffe — og faa det bedst mulige

ud af det mindst mulige Kvantum Bønner. Jeg er senere hen i

Livet blevet rost for min Kaffe. Vi lavede Kaffen paa et Bord i

Enden af Gangen, der var beregnet til Hensætning af Service til

Afvask. Det var vist egentlig forbudt at lave Kaffe og Mad paa

Gangen, men vi sneg os til det, for det var ikke til at have Osen

af Kaffe og Petroleumsapparatet inde i Værelset.

Uden at jeg kan angive nogen bestemt Grund dertil, morede vi

os ofte med — naar vi havde sunket Maden — at brydes og tage

Livtag. Vi udkæmpede alvorlige Kampe, som undertiden endte nede

paa Græsplænen. T il Tider forstærkedes Kampens Voldsomhed ved

de Vaaben, som anvendtes, hvoriblandt det værste var en Sodavands­

sifon.

En saadan havde vi altid ved Haanden. Forholdet var nemlig

dette — hvilket maaske lyder som Praleri, at jeg altid havde Whisky

og Sodavand til Traktement for eventuelle Gæster — og derfor og-

saa vel hyppig havde Gæster — ; desforuden stod der paa mit

Skrivebord en Kasse Cigarer — hvilket heller ikke var uvelset. Men

Valkendorfs Kollegium

7