Previous Page  107 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 205 Next Page
Page Background

103

— Der blev festet og soldet — lejlighedsvis! En JuleUge var

særlig fugtig; Haf vikarierede i Glostrup, og naar han kom hjem

ud paa Eftermiddagen, sad de andre endnu ved Frokostkaffen og

hvilede ud til Aftenfesten. En Aften fandt Haf det nødvendigt at gaa

tidligt i Seng, men Naboen skulde netop have Selskab; for ikke at

forstyrre Kammeratens Søvn gik han ind og trak Haf ud af Sengen

ind til Festlighederne.

Alligevel var der ikke noget i Vejen for at faa noget bestilt; til

daglig var der Arbejdsro. Og man samledes ogsaa om alvorligere

Emner — og man lærte andres Syn paa Livet og dets Værdier at

kende — en Tid var der samlet en Kreds om Bibelstudium. Intet

menneskeligt var os uvedkommende!

POUL HELMS

1904—08.

Jeg kom ind paa Kollegiet i Sommeren 1904 og forlod det igen

i Sommeren 1908, et halvt Aar efter min teologiske Embedsexamen.

Der boede dengang som vel altid paa Kollegierne adskillige

senere bekendte Mænd, bl. a. nuværende Professor Sindballe, M ini­

ster Engeil, Biblioteksdirektør Døssing, Overlægerne Eiken og Bar­

teis osv. Der blev vist gennemgaaende arbejdet ret flittig t, men og­

saa holdt megen indbyrdes Selskabelighed, hvorfra kun ganske en­

kelte holdt sig helt fjernt. Smaa Ting kunde afstedkomme betydelige

Bataljer med endeløse Skriverier i Protokollen og Udfoldelse af den

ejendommelige Protokolsarkasme og Protokolvid, som vist er ens til

alle Tider. Der var stor Misfornøjelse med, at Insp. coll., stud. med

Hjalmar Petersen (Overlæge Eiken) formentlig ikke regerede Port­

neren, der bar det herhjemme som Egennavn ret sjældne Navn Herr,

med tilstrækkelig fast Haand, og der var opvokset betydelig Animo­

sitet mod Portnerkonen, der gik under Navnet »Geden«, skønt hun

maaske — i hvert Fald i det ydre — kunde minde nok saa meget

om Pomuchelkopps udødelige Høne i »Landmandsliv«. Begge var

iøvrigt meget skikkelige Mennesker og protegeredes stærkt af Efo­

ren, Prof. P. Madsen. Hvad der var i Vejen, husker jeg ikke, men

der var revolutionær Gæring i Luften, og en skønne Dag troppede