![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
103
— Der blev festet og soldet — lejlighedsvis! En JuleUge var
særlig fugtig; Haf vikarierede i Glostrup, og naar han kom hjem
ud paa Eftermiddagen, sad de andre endnu ved Frokostkaffen og
hvilede ud til Aftenfesten. En Aften fandt Haf det nødvendigt at gaa
tidligt i Seng, men Naboen skulde netop have Selskab; for ikke at
forstyrre Kammeratens Søvn gik han ind og trak Haf ud af Sengen
ind til Festlighederne.
Alligevel var der ikke noget i Vejen for at faa noget bestilt; til
daglig var der Arbejdsro. Og man samledes ogsaa om alvorligere
Emner — og man lærte andres Syn paa Livet og dets Værdier at
kende — en Tid var der samlet en Kreds om Bibelstudium. Intet
menneskeligt var os uvedkommende!
POUL HELMS
1904—08.
Jeg kom ind paa Kollegiet i Sommeren 1904 og forlod det igen
i Sommeren 1908, et halvt Aar efter min teologiske Embedsexamen.
Der boede dengang som vel altid paa Kollegierne adskillige
senere bekendte Mænd, bl. a. nuværende Professor Sindballe, M ini
ster Engeil, Biblioteksdirektør Døssing, Overlægerne Eiken og Bar
teis osv. Der blev vist gennemgaaende arbejdet ret flittig t, men og
saa holdt megen indbyrdes Selskabelighed, hvorfra kun ganske en
kelte holdt sig helt fjernt. Smaa Ting kunde afstedkomme betydelige
Bataljer med endeløse Skriverier i Protokollen og Udfoldelse af den
ejendommelige Protokolsarkasme og Protokolvid, som vist er ens til
alle Tider. Der var stor Misfornøjelse med, at Insp. coll., stud. med
Hjalmar Petersen (Overlæge Eiken) formentlig ikke regerede Port
neren, der bar det herhjemme som Egennavn ret sjældne Navn Herr,
med tilstrækkelig fast Haand, og der var opvokset betydelig Animo
sitet mod Portnerkonen, der gik under Navnet »Geden«, skønt hun
maaske — i hvert Fald i det ydre — kunde minde nok saa meget
om Pomuchelkopps udødelige Høne i »Landmandsliv«. Begge var
iøvrigt meget skikkelige Mennesker og protegeredes stærkt af Efo
ren, Prof. P. Madsen. Hvad der var i Vejen, husker jeg ikke, men
der var revolutionær Gæring i Luften, og en skønne Dag troppede