![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0103.jpg)
99
Resultatet af denne Optræden var naturligvis, at man »valgte mig
til Formand«, og jeg foranledigede saa Afholdelsen af den første
Sammenkomst mellem Exalumner og Alumner Søndag d. 4. Juni
1905 med følgende Program:
Frokost i Zoologisk Haves Restaurant med efterfølgende Besøg
i Haven, derefter Generalforsamling paa Kollegiet med Aftensmad
og Punschesold.
Af Exalumnerne deltog bl. a. Direktør Julius Schiøtt, Overrets
sagfører A lfr. Christensen, Professor Kr. Poulsen, Ingeniør Meu-
lengracht, Kontorchef, Dr. phil. Krebs, Professor, Dr. med. Bjerrum
og Magister P. K. Thorsen.
Vi samledes om Eftermiddagen til Generalforsamling i Haven,
hvor jeg forelagde Forslag til Love for Valkendorfianersamfundet,
efter at man havde vedtaget at stifte et Valkendorfianersamfund.
Lovene blev vedtaget og Bestyrelse valgt. Paa dette Punkt havde
der vist sig nogen Vanskelighed, idet de gamle, som jeg havde hen
vendt mig til, hævdede, at det skulde være Alumnerne, der skulde
være Bestyrelse.
Belært af Erfaringen gik jeg stærkt ind for, at der skulde ihvert-
fald nogle gamle i Bestyrelsen, og det lykkedes at faa Tilsagn fra
Julius Schiøtt, Bjerrum og P. K. Thorsen. Det voldte imidlertid
Besvær at faa nogen til at paatage sig Formandshvervet. Paa min
Gang desangaaende kom jeg ogsaa til Konferensraad Falbe Han
sen. Han vilde ikke selv paatage sig Hvervet, men erklærede, at han
havde Manden, hvorefter han førte mig ud til Kontorchef i »Dan
mark«, Dr. phil. Krebs, som erklærede sig v illig til at paatage sig
Hvervet, og derfor, efterat Bestyrelsen var valgt med 4 Exalumner
og 3 Alumner, af Bestyrelsen blev valgt som Samfundets første
Formand.
Efter Generalforsamlingen samledes vi paa Læsestuen til et
yderst frugalt Aftensmaaltid, bestaaende af Skinke og Grønærter
og en Ostepind, 01, Snaps og Kaffe. Maden tilberedtes og servere
des af Alumner under »Frederik«s (nuvær. Kontorchef Valdemar
Jensen) sagkyndige Ledelse.
Dermed gled vi over i Soldet, hvor de gamle — navnlig Schiøti
og Alfred Christensen — ydede en stærkt paaskønnet Indsats
gennem deres fornøjelige Erindringer fra Kollegietiden.
7*