![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0099.jpg)
95
Paa den Tid var »Peder« (senere Biskop Peder Madsen) Efor,
og han viste sig yderst sjældent paa Kollegiet. Men han kom alt-
saa, ogsaa ud i Baghaven og lod saa insp. hort. hente. »Hvadd er
dette?« spurgte »Peder«, og med megen Beklemthed og Stammen
fik Stoffer frem, at han havde tænkt, det skulde være et Lysthus.
»Hvor kommer dette fra?« fortsatte »Peder« Inkvisitionen, og endnu
mere stammende maatte Stoffer saa gøre Rede for sine Dispositio
ner. — Naa, Stoffer fik altsaa Ordre til snarest at fjerne Lyst
huset, og det forsvandt omgaaende — til Sorg for ingen.
Læsestuen var den samme som nu. Møblementet dog langt mere
uskønt. Den oplystes af 2 Gaslamper med »Vaagekone«, men det
tør nok skaansomt siges, at den var ualmindelig lidet hyggelig.
Den brugtes derfor heller ikke til noget Samvær i det daglige.
Alumnerne havde skiftevis »Uge«, hvilket bestod i at rydde op om
Aftenen og lægge Aviserne paa Plads paa deres Hylde samt itu-
rive et passende Antal gamle Aviser i passende Stykker ad usus loci.
En Nat kom jeg hjem efter en Natmanøvre med Akademisk
Skyttekorps. A lt var i Opstandelse, idet Læsestuen var brændt. Der
var opstaaet Ild i den store Reol med bl. a. Aviser, som da stod
op mod den aflaasede Dør ud til Gangen, og Læsestuen var bleven
slemt medtaget, inden en Alumne opdagede Ilden og fik Brand
væsenet alarmeret.
Der var heldigvis ikke brændt igennem til 1ste Sals Værelserne
Nr. 7 og 9, men megen Røg var trængt op og havde ødelagt ad
skilligt, og der stank hæsligt endnu i ret lang Tid derefter af sur
Røgluft.
Ved enkelte Lejligheder var Læsestuen dog Midtpunkt for for
nøjeligt Samvær.
Een Gang, men kun denne ene Gang i min 5 Aars Kollegietid,
havde vi Bal. Flere Alumneinklinationer, der senere blev Exalumne-
hustruer (hvoriblandt min egen) — deltog, og Sammenkomstens
Højdepunkt var næsten, da Damerne ud paa Morgenstunden ved
Hjælp af allevegnefra sammenskrabede Bidrag fik tilberedt og ser
veret en Frokost.
løvrig samledes vi i Virkeligheden (udover Generalforsamlin
gerne) kun 1 Gang aarlig, nemlig til Gaasegildet. Som Regel spiste
vi Gaasen paa Kollegiet, een Gang dog i »Café Himmerig«, men