ValkendorfsKollegiumEfter1865

Elskerinder er naturligvis en Rulle Toiletpapir), og Herold, Niels

Juel Simonsen og Helge Nissen optræder i deres Glansnumre, di

skret parodierede.

Ved Soldet holder P. K. Thorsen, som egentlig var Alumne

1887—92, men som nu var Alumnus perpetuus, en Tale: »Der er

noget ved Studenterne, men jeg ved ikke, hvad det er — en Duft

(

»Fy, Thorsen, naar er du selv blevet vasket?«), som ad

skiller Akademikerne fra alle andre.«

Dette »noget« var som oftest hans Thema, og naar man

ser bort fra den ubehjælpsomme Begyndelse og den manglende Slut

ning, var det tit fortrinlige Taler, han holdt. Paa Valkendorfs Kolle

gium — ligesom i Filologisk-historisk Samfund — kunde man se

gennem det snurrige, undertiden noget usoignerede ved Thorsens

Person, ind til det lune, originale, ja, undertiden geniale i hans

Væsen. — Paa et senere Tidspunkt dukker pludselig »Stoffer« op,

iført et gammelt Tæppe, der skal forestille en slidt Filosofkappe,

og indleder med Ordene: »Kære Kriton, jeg kommer just fra An

gora —« en længere Dialog med »van Albrect« om Lopperne og

Udødeligheden — holdt i Formen meget nær op ad Gertz’s Over

sættelse af de platoniske Dialoger og uforlignelig morsom. Henad

Morgenstunden tiltraadte vi gerne, drøftende de højeste Ting, en

Tur til Langelinie, for saa tilsidst at drikke Kaffe med friske Boller

fra Schnurre paa et af Værelserne.

Dog endnu mere værd end Festerne var det daglige Samliv, nred

Drøftelser af vore Studier og af de Problemer, som dengang optog

os. Og meget syntes vi blev klaret ved de natlige Samtaler rundf

paa Hyblerne eller under den gamle Ahorn i Forhaven, eller i Bag

haven med Udsigten til St. Petri Kirkes dejlige Spir. Det var næ

sten aldrig politiske eller nationale Spørgsmaal, vi diskuterede,

oftere det sociale Spørgsmaal, men oftest de »store Problemer«:

Kultur og Lykke, Determinisme og Indeterminisme, Individets Ret,

og først og sidst de religiøse Problemer, Kirke og Kristendom, Høff-

ding og Georg Brandes; religiøse Diskussioner var dengang næsten

det eneste, Studenterne vilde gaa efter.

Naturligvis kunde ogsaa mere jordiske Problemer sætte Liden

skaberne i Bevægelse, f. Eks., om det kunde gaa an at save en

Gren af den gamle Ahorn, eller om det var anstændigt, at en