Previous Page  92 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 205 Next Page
Page Background

88

De ældre blandt os vil sikkert mindes det pragtfulde Billede i

»Blæksprutten«, hvor P. Madsen med en højst betænkelig Mine staar

og betragter et Par Damestøvler uden for en af Dørene paa Kol­

legiet. Professor P. Madsen var blevet Kollegiets Efor, kort før jeg

kom ind paa Kollegiet, og havde foretaget den berømte »Udrens­

ning«. En ny Flok var kommet ind som Erstatning for de bort-

dragne, og det var blandt disse nye, jeg især fandt saa gode Kam­

merater, Blegvad, Lollesgaard, Lomholdt Thomsen, Christoffersen

(nu Blessing) og adskillige andre. Det daglige Samliv mellem os

formede sig hyggeligt, og de Fester, der afholdtes, blev i høj Grad

muntre.

Den fornemste og mest stilfulde Fest, jeg oplevede paa Kollegiet,

var Indvielsen af det nyindrettede Læseværelse. Oprindelig var

Læseværelset kun et enkelt Værelse som de øvrige. Men en Brand

paa Læseværelset gav Anledning til, at Professor Madsen inddrog

Naboværelset til Læseværelset, der altsaa, efter at Skillevæggen

var fjernet, blev dobbelt saa stort. Dette nye Læseværelse indviedes

med en stor Fest for Alumnerne med Damer, en Fest, som ogsaa

Professor Madsen med Frue deltog i. Bordet var smykket med de

herligste langstilkede gule Roser fra Drivhuset paa Vedbygaard.

Middagen forløb festligt, Professor Madsen holdt en glimrende

Tale for Damerne, og efter Bordet gik Dansen lystigt, mens Pro­

fessorparret en Tid lang glade og smilende saa til. Et kært Minde

om samme Fest har jeg i et Fotografi, hvor Blegvad, Lollesgaard

og jeg staar mellem fire af de i Ballet deltagende unge Damer.

Men som sagt, der var mange andre Gange Lejlighed til Festi­

vitas, enten det nu foregik i Haven eller paa et af Værelserne eller

i Læsestuen, Fester, hvor ofte adskillige af os mødte udklædt, og­

saa som »Damer«. Forskellige Billeder fra disse Fester har ofte

bragt muntre Minder frem i min Erindring.

To af Kammeraterne spillede en særlig Rolle ved disse Fester.

Det var Albrechtsen og Christoffersen, »Stoffer«, som vi altid kaldte

ham. Stoffer var til daglig Brug en meget flittig og alvorlig Have­

mand, der udførte sin Gerning som Haveinspektor med stor Grun­

dighed og Interesse. Men naar han var i Stemning, og det skete

ofte, naar vi var samlede, var han fuld af Humør. Hvem af os, der