94
Forholdet til Portneren var ikke altid det bedste. Den første
Portner i min Tid var en stor og svær Mand, som sikkert ikke over
kom at præstere mere end det nødtørftigste. Der var idelige Klager,
og jeg ved eet Tilfælde, hvor det kom til et korporligt Opgør mellem
ham og en Alumne. Heldigvis var den paagældende Alumne ogsaa
stor og stærk og havde lært at bokse, saa han led ingen Overlast.
Vi blev da heldigvis af ined ham, og hans Efterfølger — en
Skomager af Profession — bestred med Hustru og en Pige i Resten
af min Alumnetid Portnerhvervet. Han bar det sjældne Navn
Herr, hvis Aarsag Alumnerne paa Valkendorf kunde prale med at
være de høfligste paa samtlige Kollegier, da de altid titulerede
Portneren med »Hr«.
Pigerne var sjældent ligefrem fristende, jeg ihukommer det
gamle Bud om deres Alder, men det skete dog, at der var en af
tækkeligt Udseende. Jeg mindes En, der var køn, og erindrer, at en
Alumne en Dag opholdt hende med en Konference paa sit (Alum
nens) Værelse; under denne havde han aflaaset Døren, og Herr var
temmelig rasende, men det prellede af paa Alumnens uforstyrrelige
Ro, og der kom intet ud af Sagen trods Herrs Trusler om Klage.
Haven var som Regel i en temmelig pauver Forfatning. I Bag
haven havde vi som nu Tennisbane; for den stod en særlig Le
delse, som sørgede for, at Banen blev holdt i Stand, og at der var
det fornødne Spillemateriale. Dertil ydedes af de spillende et sær
ligt Kontingent. Spillet dyrkedes ret ivrigt, ogsaa med Gæster, der
iblandt Damer, i et enkelt Tilfælde resulterede dette i en Forlovelse.
Der blev afholdt Tennisturnering. Præmierne var Genstande til
et vist Beløb efter Vindernes Valg; jeg fik 3dje Præmie og havde
just da Brug for en Natpotte, som jeg altsaa valgte, og fik over
rakt med Paaskrift 3dje Te’nispræmie.
Inden jeg forlader Haven, vil jeg lige omtale en særlig Episode,
som hændte i »Stoffer«s Inspektortid.
Stoffer higede efter at gøre sin Indsats som Haveinspector ufor
glemmelig, og lod derfor i det nordøstlige Hjørne opføre et rumme
lig t Lysthus, hvor det var hans Agt, at Alumnerne kunde samles
Sommer-Aftener. Det var som alle saadanne dystert og blev aldrig
benyttet, undtagen som Genstand for de tennisspillendes Harme, idet
det selvfølgelig var i høj Grad generende for Spillerne