da Tropper ankom fra Harrisburgh, Staten Pennsylvanias
Hovedstad, og vel ogsaa ved de katholske Præsters Evne
til at styre Masserne. Min Faders og mit Besøg til
Washington endte ogsaa paa en glædeligere Maade, end
det var tiltraadt, idet hans Forhandling med den nye Stats
minister faldt mere lovende ud, end Fader havde turdet
vente. Mr. Upshur s Efterfølger, den bekjendte Mr. Cal-
houn, viste sig at nære billigere Anskuelser. Forinden vi
kom tilbage til Philadelphia, kunde vi derfor med Nydelse
foretage en interessant Udflugt til Alleghanybjergene efter
Indbydelse af gode Venner, og vi besaaé ved den Lejlig
hed de saa meget omtalte store Jernminer i Mount Savage
ved Cumberland i Maryland, lige som vi paa Hjemrejsen
derfra opholdt os en Dag ved det bekjendte Harpers
Ferry, hvor Floderne Shenandoah og Potomac forene sig
og danne en mærkelig Naturscene, som Præsident Jeffer-
son i sin Tid erklærede det værd at krydse Atlanter
havet for at see; senere har den dog tabt meget-af sin
Skjønhed og Storhed ved de store Fabrikker, der ere
opførte paa og vansire de høje Klipper, og som tillige
have afledet Vandet i Floden til at drive Maskinerierne,
saa at den fordum brusende Strøm, der engang dannede
brede Vandfald, nu næppe dækkede Flodbunden. Allige
vel var det et imponerende Syn at see de Klippemasser,
som de to Floder have gjennembrudt for at bane sig Vej,
lige som man ogsaa maa forbavses over de umaadelige
Fabrikker, opførte paa de stejle Klipper imellem de to
Floder, der omskylle disse, og næppe ladende en Fod
breds Plads mellem deres rivende Strøm og Granitmuren.
Det havde i det Hele været et fornøjeligt Besøg til
Washington, især for mig, som her traf sammen med
flere kjære Ungdomsveninder og mødte stor Opmærk
somhed fra Alle. Vi tilbragte mange behagelige Timer,
især hos General Van Ness’s, der ejede et smukt Land