58 / 173
5 2
Efter at have paa kryds og tværs berejst det meste
af Schweiz, blev han sin Beslutning tro at opgive Rejsen
til Italien, hvortil vore Forældre ej alene havde lagt
Planen for ham, men ogsaa nu tilsendt ham de fornødne
Kreditiver. Det var ham vistnok en stor Overvindelse,
»men,« som han skrev til Fader, »jeg maa først have
min Examen overstaaet for ret at kunne nyde Italien.
Naar jeg har sat mig etMaal, er jeg urolig og kan knap
holde mig selv i Tømme, indtil det er opnaaet, og har
dette Maal i sig noget »mir so wiederwartiges« som en
Examen, da søger jeg endnu mere ivrig efter at have det
overstaaet.« Og tilbage til Heidelberg tog han. Her greb
han atter ivrig fat paa Studeringerne, der helt optog hans
Tid, dels ved Forelæsningerne, dels ved Hjemmelæsning,
fra syv om Morgenen til sent paa Aftenen med kun korte
Afbrydelser. Men hvor anstrengende det end var at
arbejde mellem ti til elleve Timer i Døgnet, saa gjorde
han det uden Misfornøjelse. I et Brev af 24de Marts
1844 siger han: »Jeg har nu paany samlet mig en Bunke
Manuskript, alene over Romerretten har jeg skrevet 1500
Sider Folio af tætskrevne Anmærkninger og studeret
Vangerows Værk om Kontroverserne over Romerretten.
Der er nemlig ikke et eneste Kapitel deraf, som Juristerne
ej have gjort til Gjenstand for Kontrovers, og de ere
færdige at rive Haarene af hinanden om den rette Mening.
Du kan dømme om, hvad for et uhyre Arbejde for en
Professor saadanne Forelæsninger ere, naar jeg siger, at
Vangerow har nu i fem Maaneder læst daglig i tre og
en halv Time, og skjøndt han for Kontroversernes Ved
kommende for det meste henviser til sit Værk derom,
bliver han ikke færdig til Semestrets Slutning, men maa
fortsætte sine Forelæsninger en Uges Tid ind i Ferierne.«
Blandt de lystige tydske Studenter, der i Heidelberg
ret føre Regimentet, gik Tiden noget forskjelligt. Deres