5 3
Knejper og »Burschenschaft« forsømme de ej for Stude
ringen, og i Ferierne gaaer det vildt til med Lystigheder.
Saaledes drog de i Procession gjennem Gaderne, Korpsets
Øverste i Vogn med sex Heste og Postillons med smel-
dende Piske, de andre Medlemmer i Vogne med Fir-
spand, atter Andre til Hest, klædte i svære Kavalleri-
støvler, stramme Benklæder, Jagttrøjer og Fløjlshuer,
store Stridshandsker og med dragne Huggerter, eller
ogsaa udklædte som Fruentimmer og i andre fantastiske
Kostumer, ud paa Udflugter i den glade Sommertid.
Eller naar Snee og Frost dækkede Jorden, foer de med
Bjælden og Piskeknalden, med Sang og Musik i lange
Rækker af Kaner ud af Byen til nærliggende Værtshuse.
Først naar Tiden nærmer sig til den frygtede Embeds-
examen, tage de rigtig fat paa Studeringerne, lukke sig
inde, see Ingen, tage ikke Del i Noget, læse og skrive
Nat og Dag — dette kalde de »zu ochsen« — , og naar
de i denne Kamp paa Liv og Død ikke paadrage sig en
Nervefeber eller Brystsyge og døe — saa sejre de i
den frygtelige Examen.
For os i Amerika hengik Vinteren i 1844 under
megen Bekymring, dels for min Broders Helbred, som
vi frygtede vilde lide ved den stadige Stillesidden, hvilket
han aldrig havde taalt, dels ogsaa fordi vi vare i stor
Spænding paa Grund af amerikanske Udtalelser om
Sundtoldsspørgsmaalet. Statsminister Upshur havde i sin
Aarsberetning til Kongressen skarpt angrebet Danmarks
Ret til at fordre Skadesløsholdelse for Ophævelsen af
Sundtolden.- Elan og Marineminister Mr. Gilmer talte
uden Omsvøb om at tvinge Danmark ved Magt til at
opgive dette Krav. I Aviserne spottede man over vor
ringe Evne til at gjøre Modstand, og til Bevis anførte
man de Engelskes Angreb paa Kjøbenhavn i 1801; man
undersøgte Kronborg-Kanonernes Skudvidde, om den var