GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

grønt i det skjønneste Foraarsvejr. Rundt om lød Fugle

sang fra de med røde og hvide Blomster bedækkede

Frugttræer og Syrenbuske. Underlig stod den gamle Slots

ruin imellem de blomstrende Træer midt i Naturens friske,

jublende Glæde — ingen Ord eller Pensel kan tilfulde

gjengive i Farver og Effekt det Herlige og Skjønne her

i Heidelberg paa en saadan yndig Foraarsdag. Jeg er

mig ret bevidst, hvor dyb den Trang dog er hos mig

at leve paa Landet, til samme Tid som Længslen efter

Eder Alle er tiltagen; thi at nyde det Skjønne ene er

næsten umuligt.«

Mange Aar senere nød vi Søstre den Glæde at være

der med ham i den samme foraarsfriske Aarstid, men —

Ungdomstiden var forbi, Alt forekom os saa forskjelligt!

De Professorer, hvis Forelæsninger han bivaanede

her, vare Bache, Mittermeir, Rau, Wangerow, Zopfl og

Flere. A f disse beundrede han mest Vangerow, hvis

klare, logiske Ræsonnement det var ham en sand For

nøjelse at høre. Den Ensomhed, som saa ofte trykkende

nedstemte hans Humør, blev snart hævet i det selskabe

lige Heidelberg, hvor han fik mange Venner, med hvem

han gjorde glade Udflugter i alle Retninger, og han havde

desuden Adgang til mange interessante Familier, blandt

hvilke Rath Schlossers paa »Stift Neuberg«, hvor han var

en stadig Gjæst, og hos den rige Heitweiler paa dennes

skjønne Villa »Charlottenberg«, hvor han tilbragte mange

fornøjelige Timer.

I dette Aar fristede vore gode Forældre meget min

Broder ved at foreslaae ham at gjøre en vidtløftig Rejse,

nemlig gjennem Schweiz og Tyrol til Italien, og tilbringe

Vinteren der, forinden han gik videre med sine Stude

ringer. Men da den preussiske Minister, som havde op

muntret ham til at studere i Tydskland, tillige havde til-

raadet ham ikke at forlade Evropa uden at have taget