55 / 173
4 9
derved forlænget, »men,« som han udtrykker sig, »jeg vil
være saa haardhjertet og ufølsom, at jeg nok kommer
til at skamme mig for Eder. Her i det drømmende,
sværmeriske Tydskland er jeg bleven rent praktisk og
først rigtig amerikansk. En Mand bør ej give efter for
Følsomhed eller Lidenskaber; skulde disse bestorme mig,
vil jeg lade min Aand stige op paa Bjerghøjderne, hvor
fra Verden viser sig som et udspredt Landkort, medens
Alt omkring En er tyst og stille, som stod man ene i
Skabelsen.« Og han gjennemførte ogsaa med Aandskraft
og en urokkelig Villie at erhverve et saadant Herredømme
over sine altfor stærke Følelser og sin opbrusende Heftig
hed, at han hele Livet igjennem bevarede en sjælden Ro
og Blidhed, selv naar han blev haardest prøvet.
Efter den Plan, han havde lagt for sine Studeringer,
bestemte han sig til, efter Vintersemestrets Udløb, at
tage til Heidelberg, ved hvis Universitet der var flere
udmærkede Professorer, som han ønskede at høre. Den
3die April 1843 afrejste han fra Berlin, uagtet han stod
meget syg op af sin Seng. Han tog over Wittenberg,
Leipzig, Altenburg, Hof, Baireuth, Nürnberg og Würtz-
burg, opholdende sig noget undervejs, dels paa Grund
af sit Ildebefindende, men ogsaa for at besee disse gamle,
historiske Byer, og ankom den 13de til Heidelberg i
bedre Helbred efter Rejsen, skjøndt forfulgt af slet Vejr.
Heidelberg 1843.
Efter at have forladt det uhyggelige Berlin med den
urene Luft, de enten tilstøvede eller tilsølede Gader,
og havt Regn, Hagel og Snee det meste af Rejsen, var
det en stor Forfriskelse at komme til Heidelberg og finde
der Alt, saa lyder hans Brev til os, »blomstrende og
4