54 / 173
4 8
land for at studere i Kjøbenhavn, der satte ham tilbage
i den pinlige Uvished om, hvad han skulde gjøre, da
alle Andre havde tilraadet ham det Modsatte. Han siger
i sit Brev, at han til sine Tider »kommer i Fyr og
Flamme over den forbandede Uvished, der som en ond
Aand svæver over mig«. Han var villig at studere hvor
og hvad det skulde være, naar han kun vidste det Rigtige,
Alt, fordi han i Tiden efter Faders Bøn skulde være sine
Søstres Støtte. Vi have tynget imod vor Villie paa hans
Hjerte fra tidligste Ungdom, og dette Hjerte elskede os
dog trofast til det Sidste. Hvad skylde vi ikke ham!
Hans Mismod blev dog noget fordrevet ved An
komsten til Danmark, hvor Alle viste ham den hjerteligste
Venlighed. Det var kostelige Breve, vi fik fra ham. Den
gode Onkel MichaeJ Bille gjorde en Rejse gjennem Landet
med ham-, de besøgte sexten Præstegaarde og otte Herre-
gaarde, og allevegne fik han Beviser paa den ægte nordi
ske Gjæstfrihed. Broder var henrykt over vore skjønne
Egne. Han udbryder: »Er det at undres over, at jeg
elsker saa inderlig Naturen, eftersom jeg er født i et saa
yndigt Land!« Hvad der bidrog til at gjøre hans Besøg
til Fædrelandet dobbelt behageligt, var det Tilsagn,
han fik om at erholde Ansættelse som Attaché hos Fader
saa vel af Dankvvart, Direktør for Udenrigsdepartementet,
som af Grev Reventlow-Criminil, der sagde ham, at der
var Intet i Vejen for hans Udnævnelse til Attaché, und
tagen saa længe han vilde som Student besøge Univer
sitetet. »Det er med andre Ord,« siger han i sit Brev,
»at jeg gjerne kunde drive omkring i Evropa, men ej
som Student sidde paa en Bænk i et Auditorium.« Han
foretrak imidlertid dette Sidste, bestemt paa at benytte
paa den engang begyndte Maade sit Ophold i Evropa;
han vendte derfor tilbage til Berlin og tog ivrig fat paa
sine Studeringer, uagtet hans Fraværelse fra os Alle blev