GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 3

Mærkelige i Tydskland er den uhyre, gigantiske Viden-

skabsstræben, som viser sig i alle Grene af de menneske

lige Kundskaber, men fremfor A lt i Filosofien, som be-

mægtiger sig A lt.

Th eologien existerer ikke længer,

den er rent sammensmeltet med Filosofien, selv de, som

ville forsvare dens Selvstændighed, maae gribe til Filo

sofien som Vaaben. L ov en er kraftløs falden ind under

det samme »Herrschaft«, og sæ lsom t som det maa synes:

endog Politik o g politisk Økonomi stræbe forgjæves at

holde sig oppe mod F ilosofiens Angreb. Denne Aand i

Tydskland er et af de mærkelige Fænomener i Verdens

historien — hvorledes forklare den? Berøvet al Andel i

Regeringen af Landet kan Folk et kun, hvis en saadan

Tilstand ikke skal underkue Aanden, gribe til V iden

skaben som det Eneste, hvor Aanden kan frit udvikle

sig, og som Mad. de Staél sig e r : Luften er bleven T yd 

skernes Verden. Men idet V idenskaben saaledes er traadt

i Opposition til Politiken eller det rent Praktiske, har

den nødvendig taget en Retning, som er aldeles uaf

hængig af denne, og derfor, i Stedet for som vi see i

England og i Amerika, Videnskaberne grundede paa og

i nøjeste Forbindelse med det praktiske Liv, er det Mod

satte Tilfældet i Tydskland. Her er den videnskabelige

Tankegang aldeles fremmed for det praktiske Liv —

is a knowledge. f o r the sake o f knowledge ■

i England

er det

a knowledge f o r the sake o f existenee

(jvf. Dugald

Steward og hans Skoles fundamentale Princip

Common-

sense).

I Tydskland har den hele intellektuelle Tankegang,

ligegyldig for den virkelige Verdens Anskuelser, saaledes

taget en rent videnskabelig Retning, og man finder her

den forunderlige Modsætning: den højeste, frieste Tanke-

gang og den jammerligste Virkelighed.«

I denne Sommer indtraf Hertugen af Orleans’s Død,

og Frygten for Krig under et Regentskab i Frankrig