46 / 173
4 0
T extbog , men som disse at forudsætte, at slet ingen
Bøger existere over den Gjenstand, de læ se over, er
N arrestreger; det paaminder mig om M efistofeles’s Raad
til Skolaren at passe vel paa, at Professoren ikke siger
N og et, som ej staaer i Bogen.«
Foruden de nævnte Professorer, hvis Forelæsninger
han saaledes vilde bivaane i L øb et af Aaret, hørte han
ogsaa to Gange om U gen Professor Stahl over de tyd sk e
konstitutionelle Forfatninger, men siger om ham: »Som
rigtig tydsk Lærd gaar Stahl ej alene de tyd sk e For
fatninger, men naturligvis hele Verdens Forfatninger
igjennem, førend han kan komme til de tydske, og for
saa vidt jeg nu har hørt ham, og som han lader til at
ville vedblive at gaae frem, vil det slet ikke forundre mig,
om vi ej komme til at høre det mindste om Tydsklands,
førend det bliver for silde at gaae ind paa den egenlige
Gjenstand. Stahl er ellers en dygtig Mand, som jeg hører
med Fornøjelse — han giver os en tydelig, klar og til
samme T id lærd Udvikling af de konstitutionelle For
fatninger. «
Om Schelling yttrer min Broder: »Skjøndt han bliver
rent uforstaaelig, naar han vil lave Vorherre og bevise,
at han kom til at existere ved en Hændelse (Zufall), saa
maa jeg dog beundre hans skarpe, logiske Aand, og
kunde N og en gjøre Gud forstaaelig, saa var det Schelling.«
Endvidere bemærker han: »Det er utroligt, hvad der ar
bejdes i Tydskland i alle V idenskaber. N y e lærde og
ypperlige Værker ere næsten hver D ag averterede i
A viserne; man seer her ej tilbage, men fremad, intet
videnskabeligt Værk holder sin Plads mere end nogle
faa Aar, saa mange Forbedringer, nye Ideer og Fakta
fremstaae, at et nyt Værk bliver nødvendigt, ja, Savigny
har selv udgivet tre Udgaver af sin »Röm isches Recht«,
hvoraf den anden er lige saa aldeles forandret fra den