47 / 173
4i
første som den tredie fra den anden. D et er en Aand s
udvikling, hvis L ig e intet andet Land har.«
Min Broder havde tillige den Fornøjelse at blive
personlig introduceret til den udmærkede danskfødte Pro
fessor Steffens, hos hvem han ofte kom, til den store
Astronom Encke, til Prof. Tw esten og til Kiihlmeiers,
hvis Familie han jævnlig besøgte. Kort, han svæ lgede
i en literær Sfære og havde ogsaa Omgang med Flere
af den diplomatiske Kreds og en almindelig Indbydelse
til de regulære A ftenselskaber om Onsdagen hos Stats
minister Eichhorns. Blandt de unge Studerende var han
optagen som Landsmand baade hos de Danske, Norske
og Sven ske o g hos Amerikanerne og fandt blandt dem
mange interessante og begavede unge Mænd. Han til
bragte saaledes en opvakt Tid, og selv skrev han tilo s:
vTimerne gaae »pfeilgeschwind«. Jeg er ofte forundret
over mig selv, at jeg kan føle mig saa tilfreds, rolig og
lykkelig, skjøndt borte fra Eder Kjære og fra det elskede
Hjem. Men mine Forelæsninger og mine Bøger optage
min Tid, nye Tanker og Ideer opstaae med hver Dag,
° g Jeg gaaer aldrig til Sengs uden at føle, at jeg har er
hvervet Noget.« Han vurderede tilfulde de Fordele, han
havde i Berlin.
D et gjorde os dog A lle ondt, at han maatte trælle
med Studeringer, medens saa mange af hans unge Ven
ner paa den Tid rejste alene for deres Fornøjelse, men
han forsikrede os, at han for ingen Pris vilde ombytte
sit interessante L iv med deres, og at hans Smag »aldrig
vilde blive for R igdomme eller for Verdenslivet, hvor de
høje, bedre Tanker gaae tilgrunde, Fornuften bliver et
blot Redskab, en Regne-Maskine, og Følelser latterlige.«
Hans Tilbøjelighed var fortrinsvis for den literære Vej,
og han tænkte paa at forberede sig til mulig at opnaae
et Professorat i Amerika, hvor han egenlig følte sig