Strasbourg og ned ad Rhinen, b esøg te paa denne Vej
de mange bekjendte Badesteder, Baden-Baden, Ems, W ies-
baden, Schlangenbad o. A ., derfra over Fulda, Gotha,
Weimar, Leipzig til Dresden. Med en kjær V en gjorde
han herfra en Fodrejse gjennem det sachsiske Schweiz
til Prag, i hvilken Stad han til stor Morskab for sig selv
og sine Rejsefæ ller kom ind uden Pas (som en Tjener
havde forsømt at besørge paategnet), uagtet det øster-
rigske Politis strenge Aarvaagenhed, men af denne Grund
blev han der ogsaa kun een Dag og forlod sine Venner
for at rejse tilbage lige til Berlin. Her blev han kort
efter overrasket ved et B esøg af vor kjære, gam le Onkel,
Admiral Michael Bille, Fader til Christian Bille, dengang
dansk Minister i Plamborg. I min Onkels høje A lder at
foretage saa lang en Rejse alene for at lære min Broder
at kjende var et stort Bevis paa Venskab for vor F a
milie, som vi m eget vurderede.
Min Fader havde ogsaa dette Aar den Glæde, at
Etatsraad Hvidt udbetalte os 16,000 Rdl. som de b e
tingede 3/s af Udbyttet af Dampskibet »Caledonia«.
V ore Forældre førte et smukt Hus i Filadelfia, lige
som deres Gjæstfrihed er vel bekjendt. V i tog megen
D el i Selskabeligheden og b esøg te om Sommeren de
b ed ste Badesteder eller gjorde Udflugter til de skjønneste
Egne, medens min Broder studerede i Evropa og lige
ledes der foretog betydelige Rejser, foruden at min
Faders Moder ogsaa modtog en aarlig Understøttelse.
Hvad der satte mine Forældre i Stand til at udføre saa
m eget med saa ringe Midler, var en stræng Orden og
Økonomi og den Kjærlighed, der forenede os indbyrdes.
Min Broder levede og stræbte kun for det Formaal at
blive sine Foræ ldres og Søstres Støtte, og det har han
trolig opfyldt til sin Død.




