45 / 173
3 9
Efter sin Ankom st til Berlin tog han ivrig fat paa sine
Studeringer ved Universitetet, hvor dog Forelæsningerne
først begyndte den 7de November. Han udtalte i sine
Breve en sand Glæde over alle de bekjendte Professorer,
han her vilde høre, blandt hvilke den udmærkede Savigny
og Schelling, som efter i den lange Tid af 30 Aar at
have holdt sig tavs, arbejdende paa et nyt omfattende
System i Filosofien, nu vilde foredrage samme for at
kuldkaste alle ældre og navnlig det Hegelske, hvorover
der var stor B evæ gelse og Forventning i Berlin. D e
andre Professorer, til hvis Forelæsninger han indskrev
sig, vare: Von Raumer, Dr. Heydemann, Dirkes, Rudorff,
Dr. Zabelin, Trendelburg, Rostall og Rancke. Hans Tid
var saaledes fuldt besat, da han desuden tog private
Timer i Sprog og Fægtning og vedligeholdt en vidtløftig
Korrespondance med os. Han skrev daglig næsten mellem
8 og 10 Timer; lig alle Studerende nedskrev han Fore
læsningerne, medens de holdtes, men da det tydske
Sprog endnu var ham noget fremmed, omskrev og ren
skrev han bagefter sine Notitser. Han siger selv i et
af sine Breve om denne Studeringsmaade Følgende:
»Naar man seer de tydske Studenter med deres Bunker
af Manuskripter og hører Pennens Susen og Brusen i
Kollegierne, kan man let indbilde sig, at saadan en Op
findelse som Bogtrykkeriet er et rent Drømmeri. Puchta
bemærker ogsaa i sit Værk over »Institutionerne« i For
talen: »Man wird es kaum läugnen können, so auffallend
es klingen mag: der Einfluss jener Erfindung auf die
Gestalt des Universitäts-Unterrichts ist im Ganzen fast
unmerkbar; wir lehren grösstentheils noch eben so, wie
wenn die Stimme des Lehrers vom Katheder noch das
einzige Medium für die Mittheilung von Kenntnissen —
Ohr und Hand die einzige Mittel ihrer Erwerbung wären.«
Jeg har Intet imod Forelæsninger til Forklaring af en