204 / 392
Et Arbejdsaar
197
hvortil han havde sluttet sig. Skemtende sagde han f. Eks.
om nogle nye Overtræksstøvler, han havde anskaffet sig:
Saadanne maa man have, naar man skal trampe i det fordømte
Føre, som kaldes det forenede Venstre. N .J . Larsens Skemt
bestod mest i en Undersøgelse af, hvilke Midler han sad inde
med til at skade Grev Holstein, ifald deres politiske Ven
skab ikke skulde holde Stand. Men da han tilsidst sagde:
„De vilde ikke tage Dem ud paa en Valgtribune, ifald jeg
dér sagde om Dem, at De har spist til Aften med Fritæn
keren Brandes“, fik jeg Indtrykket af, ikke at være i rigtig
godt Selskab. Grev Holsteins Verdensmandstone fornegtede
sig intet Øjeblik; men det føltes tydeligt, at det eneste
virkeligt Blivende under hans politiske Omskiftning var
hans Interesse for den katolske Kirke og dens Udbre
delse i Danmark. Naar han brugte det Udtryk: „Nej, jeg
talte forleden Dag med en
alvorlig
Mand“, saa mente han
dermed en Gejstlig af den romersk-katolske Bekendelse.
Med de protestantiske Præster laa han i Strid, udgav ogsaa
senere Flyveskrifter imod dem og satte dem til Vægs i An
ledning af nedsættende Ytringer om Katolicismen, der røbede
Uvidenhed om dens Væsen.
Nogen Begejstring for det danske Venstre og nogen
større Tro til Resultaterne af en Samvirken mellem det og
den yngre Forfatterkres indgød hvad jeg saaledes personligt
erfor mig ingenlunde. Men der var for det saakaldte literære
Venstre øjensynligt intet andet Forbund muligt. Jeg saa paa
denne Mulighed med en Afsked tagendes Blik.
Lovende forekom mig alene de mesterlige og over
modige Artikler, med hvilke Hørup da debuterede eller i
ethvert Tilfælde for første Gang fik Opmærksomheden hen
draget paa sig. Han var en ny og virkelig Kraft, dog fore
løbigt kun anonym Journalist i et Blad, Ingen læste. Hans