Previous Page  206 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 206 / 392 Next Page
Page Background

OM F L A K K E ND E L IV

1

.

F

ra 1876 havde jeg i næsten syv Aar ikke mere blivende

Sted i Danmark, indtil Oktober 1877 overhovedet intet

fast Opholdssted.

I Sommeren 1876 giftede jeg mig, og i Berlin, da min

Hustru var tyskfødt.

Vi havde vort bedste Tilhold der i Byen i Politikeren

Dr. Wilhelm Lowes Hus. Han og hans Frue var os en Tid

lang næsten i Forældres Sted.

Lowe var født 1814, og havde levet som Læge i den lille

By Kalbe, da han 1848 blev valgt ind i Frankfurter Parla­

mentet, hvor han tilhørte det demokratiske Venstre. 1849

blev han Forsamlingens Vicepræsident, og han kaaredes til

dens Præsident, da den overflyttedes til Stuttgart, hvor den

sprængtes af Bajonetterne. Han blev anklaget, og Stats­

advokaten krævede ham som fremragende delagtig i Stutt-

garterbeslutningerne slæbt baglænds til Retterstedet og hen-

rettet paa en Kohud. Han blev frikendt i de to lavere

Instanser; den højeste dømte ham til livsvarigt Tugthus.

Han flygtede til London og derfra til New York, hvor han

i otte Aar ernærede sig som Læge og ægtede sin anden

Hustru, for hvis Skyld han fik sit første Ægteskab opløst.