GeorgBrandesLevned

Indlevelse i Berlin

261

udmærket Jurist havde han havt en Hovedlod i det nye

Riges organisatoriske Love, i Justitslovene osv. i den Tid,

da det nationalliberale Parti arbejdede Haand i Haand med

Bismarck. Han havde bevist personlig og parlamentarisk

Uforfærdethed, da han i 1873 angreb de saakaldte

Griinder-

Svindlerier og særligt den mægtige Geheimeraad Wagner for

den Del, han havde i dem. Selv var han en fattig Mand,

renhændet, renlivet, tilfreds med at virke for sine Ideers

Sejr.

Hans politiske Stilling ændredes fra den Dag (8. Marts

1878), da Bismarck faldt over ham, fordi han talte for en

vis Selvstændighed hos den projekterede Vicekansler. Jeg

traf Lasker i Selskab den samme Dags Aften; han var op

rørt over den Maade, hvorpaa Bismarck havde overfuset

ham, men kendte Kansleren godt nok til at vide, denne

havde sine Stemninger saaledes i sin Magt, at han ikke gav

dem Luft, uden han havde en dybere Hensigt dermed. Hen

sigten var, som det snart blev klart, at skille sig af med de

Nationalliberale; men hvad Lasker ikke forstod, var, at Bis

marck altid havde hadet ham, selv da han modtog hans Bi

stand og brugte hans Indflydelse, hadet ham med Adels

mandens Had til Opkomlingen, Junkerens til Jøden, Despo

tens til den Liberale og Virkelighedsmandens til den Dok

trinære. Hvor dybt dette Had gik, viste sig skarpest ved

Laskers Død i 1883, da Bismarck vægrede sig ved at mod

tage en ham til Forelæggelse for Rigsdagen tilsendt Condo-

lence-Resolution fra Repræsentanternes Hus i Washington.

Den opvoksende tyske Ungdom holdt ikke af Lasker. Han

var for den det nationale Frisinds sidste Patetiker; Moder

nisterne blandt den sagde, de led ikke Schiller, fordi han

havde skabt Marquis Posa, og ikke Posa, fordi Lasker ned

stammede fra ham. — I Selskabslivet kunde Lasker være lære

rig, men han var ikke underholdende; det faldt ham ikke