267 / 392
260
Indlevelse i Berlin
det økonomiske Omraade, men dernæst ogsaa paa Koloniai-
politikens, idet han modsatte sig de første, spæde Forsøg
paa Erhvervelsen af oversøiske Egne, hvormed Bismarck
indvarslede det tyske Riges senere Udvidelse udenfor
Europa.
Da jeg en Dag i Kraft af en vis Mistillid til Udbyttet
'aT parlamentarisk Virksomhed spøgende spurgte Bamberger,
om han mente, nogensinde ved nogen af sine Hundreder
af Rigsdagstaler at have faaet en Stemme til at falde ander
ledes, end den ellers vilde være falden, svarede han efter et
Øjebliks Betænkning: „Jeg troer: en eneste Gang, da jeg 1880
angreb Bismarck i Samoasagen. Jeg vidste, som der staar
1
Wilhelm Tell: Durch diese hohle Gasse muss er kommen,
og havde skaffet mig et udtømmende Materiale om de fal
lerede Forretninger paa Samoa, der vilde understøttes ved
Overtagelsen af Øerne. Dér tror jeg nok, at jeg fik en tre,
fire Rigsdagsmænd til at stemme anderledes, end de havde
besluttet, og dér slog jeg Bismarck.“
Hvilken Skæbnens Ironi, at dette var det eneste Resul
tat af Bambergers parlamentariske Veltalenhed, han selv
troede at kunne paavise som sikkert; thi rimeligvis vilde
Tyskland senere have givet meget for, at Bismarck den
Gang havde slaaet Bamberger. Senere blev det kun Riget
vanskeligere og dyrere at faa fast Fod paa Samoa.
6
.
Paa det Tidspunkt, da jeg ankom til Berlin, stod
Eduard
Lasker
paa sin Anseelses Højde. Han havde været en af
Stifterne for det nationalliberale Parti og var nu dets aner
kendte Fører. Hans Retsind, hans Kundskabsrigdom, hans
overordentlige Arbejdskraft og hans Slagfærdighed i det
parlamentariske Ordskifte havde grundlagt hans Stilling. Som