273 / 392
266
Indlevelse
i
Berlin
Venner omringede ham og stræbte at overdøve hans
Ord, mens de sendte Bud til Stenograferne med Bøn til
dem om ikke at referere hvad disse ligefuldt kunde op
snappe. Stenograferne fulgte Vinket af Respekt for den
store Mand.
Naar Mommsen ikke lang Tid derefter kom til at stikke
sit kostbare Bibliotek i Brand, saa der i Tyskland maatte
aabnes en Subskription for at erstatte den nationale Histo
riker de tabte Bogskatte, har rimeligvis ogsaa ved den Lej
lighed hans ulykkelige Svaghed gjort sig gældende og været
Ildløsens Aarsag.
9.
Foruden Mommsen var der en anden gammel dansk
fjendtlig Slesviger, hvem jeg i det Berlinske Selskabsliv lærte
at kende; Politikeren og Universitetsprofessoren
Karl Beseler.
Under hele min Opvækst havde jeg i Danmark hørt Navnet
Beseler forbande, saa det var ikke uden nogen Sindsbevæ
gelse, at jeg en Dag stod Ansigt til Ansigt med Navnets
Bærer. Det var dog især Broderen Wilhelm Hartwig, hvem
Forbitrelsen i Danmark gjaldt, da han i Ledtog med H er
tugen af Augustenborg havde arbejdet for Hertugdømmernes
Løsrivelse, og i Aaret 1848 var bleven udnævnt til Præsi
dent for deres provisoriske Regering. (I C. F. Wegeners
Bog „Om Hertugen af Augustenborgs Forhold til det hol
stenske Op rø r“ faar han derfor kun daarlig Omtale).
Dog mod Karl Beseler var Danmark nærmest gaaet
angrebsvis tilværks. Da han i 1831, 22 Aar gammel, vilde
nedsætte sig som Advokat i Kiel, blev Retten dertil ham
negtet, fordi han vægrede sig ved at aflægge Hyldingseden
til Kongen af Danmark, og ligeledes blev det ham forbudt
at erhverve sig Retten til at holde Forelæsninger ved Uni