Previous Page  279 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 279 / 392 Next Page
Page Background

272

Indlevelse i Berlin

En statelig og godt udrustet Mand var Politikeren og

Publicisten

A lexander Meyer.

Han skrev bl. A. et morsomt

og lærerigt Indlæg i Debatten, om det var rigtigt eller ikke

af Advokaten Berent i Bjørnsons Skuespil at tvinge Tjælde

til Fallit. —

Albert Träger

var Fremskridtspartiets Poet, en

varmtfølende Sjæl, Spielhagens Ven, lidt mere patetisk i

Udtrykket end en tilsvarende Personlighed vilde være i

Norden. — Smuk og imponerende, den fødte Fører ved

overlegen Forstand og indtagende Holdning var

Albert Hänel,

den højtansete Germanist, Rigsdagens og Landdagens Vice­

præsident, hvem jeg oftere havde Lejlighed til at træffe.

Han var en udmærket Jurist og meget af en Statsmand,

var i Stand til som Leder af et yderliggaaende Parti at

undgaa enhver Overdrivelse.

Et betydeligt Kontingent til Frisindet i Berlin stillede

Bremen. Der var

August Lammers,

egnet til Formand eller

Sekretær for de talrige Foreninger, der gik ud paa at fremme

Almenvellet, halvt Filantrop, halvt Politiker, helt godmodig.

Han bekæmpede Drukkenskaben, sørgede for Sundheds­

plejen, udgav Flyveskrifter og holdt Foredrag, der løftede

Folket — troede med andre Ord paa Nytten af det alt.

En større Kraft var den unge

Dr. Theodor Barth,

Syndikus for Handelskammeret i Bremen, senerehen Ud­

giver af det bekendte Ugeskrift

Die Nation

og Medlem af

Rigsdagen. Han var dengang i sin første Hede, spyede Ild,

naar Talen faldt paa Bismarck og det af ham planlagte

Tobaksmonopol. Rigsdagsmændene burde, paastod han, kaste

Bismarck deres Blækhuse i Hovedet, naar han talte som

han nylig havde talt. Barth modnedes hurtigt, og blev i sin

lange offentlige Virksomhed en virkelig Værdi i Tysklands

politiske Liv. Først i de allersidste Aar har han i Mismod

over Udviklingens Gang trukket sig tilbage.

Nu og da saa jeg

Wilhelm Wehrenpfennig,

der fra