282 / 392
Indlevelse i Berlin
275
Borger under Krigen, da Elsass lodes i Stikken af de Fran
ske, og paa dette Tidspunkt som Deputeret i Berlin, da han
stræbte under venskabelig Forhandling med Regeringen at
opnaa de bedst mulige Vilkaar for sine Landsmænd. Han
betragtedes af ikke faa iblandt dem, som var han Skyld i
Anneksionen, fordi han tog den som Kendsgerning. Endnu
den Dag idag staar han for adskillige ældre Franskmænd
som en Slags Forræder. Han, som havde den Ulykke at
beundre Victor Hugo og Bismarck lige højt, mødte megen
Sympati i Berlin. Han talte aabent til mig om de Vanske
ligheder, hvori han var stedt.
Schneegans, der stod i Spidsen for de elsassiske Auto
nomisters Gruppe, udvirkede i 1879 en ny Forfatning for
Rigslandene og Indsættelsen af en særlig Regering for Elsass-
Lothringen, hvoraf han selv blev Medlem. Men allerede
1880 blev Situationen ham ulidelig. Han trak sig helt ud
af Politiken og gik som tysk Konsul til Messina, hvorfra
han otte Aar efter blev forflyttet til Genua.
Fremmed, skønt tysk, var ogsaa en Mand af meget for
skellig Karakter, der undertiden kom til Berlin fra sit Gods,
den gamle Oprørshøvding, General
Haug,
Østerriger af Fødsel,
der havde deltaget i Revolutionen 1848, senere stadigt havde
kæmpet i Italien under Garibaldi, hvem han forgudede. Han
mindedes med Moro, at han som ung Løjtnant havde kom
manderet Lasker under Oprøret i Wien. Generalen havde
været en tapper Hugaf i sine unge Dage, og alle hans In
stinkter havde været paa Revolutionens Side, særligt i Italien,
hvor det pavelige Herredømme i Kirkestaten af ham kun
betegnedes som
cloaca maxima.
Nu var han med sit ung
dommelige Ydre og sit sortglinsende Haar og Skæg ikke
længer hvad han havde været, kun endnu højttalende og
meddelsom, et uudtømmeligt Repertorium for Otteogfyrre-
tyvernes Bedrifter og Kvindehistorier. Misundelse bed mangen
18
*