283 / 392
276
Indlevelse i Berlin
ung Mand i Hjertet, naar han sad som Tilhører til Haugs
Fortællinger om alle de forvovne Handlinger, som var lyk
kedes, alle de skønne og kærlige Kvinder, som var bievne
kyssede, havde elsket Heltene og var bievne (lidt uordent
ligt) genelskede af dem. Det Meste var rimeligvis gaaet
omtrent saaledes til.
Jævnligt saa jeg Medlemmer af de franske, engelske og
hollandske Gesandtskaber i Huse, hvor jeg kom, men kun
en enkelt fremmed Attaché havde jeg Glæde af at stifte
nøjere Bekendtskab med; det var
Hr. von Kumanin
af den
russiske Legation, der forblev saa mange Aar i Berlin, at
han var helt hjemme der; han havde en høj Stilling i det
russiske Handelsministerium. Man skulde søge om en mere
hjertevindende Diplomat. Han var paa én Gang sjælfuld og
stilfuld, et udmærket Menneske, fornem, fordomsfri, varm,
med et Skær af Vemod over sig, ensom som han følte sig.
15.
Ogsaa en dansk Diplomat traf jeg paa i Berlin; det var
Danmarks mangeaarige Gesandt der,
Hr. von Quaade.
Jeg
havde allerede lært ham at kende, da jeg i 1873 studerede
i Berlin og behøvede et Vidnesbyrd fra den danske Lega
tion for at faa Bøger tillaans fra det Kongelige Bibliotek.
Jeg blev dengang ført ind i et Værelse i Thiergarten-Hotel;
thi Gesandten havde da endnu ingen fast Bolig. En lille
Mand med Briller tog imod mig. Jeg nævnte mit Navn.
Han sagde: Er De Dr. B., den bekendte Dr. B.? — Jeg
svarte, at hvis han ikke dermed mente min Onkel Lægen,
var det mig. — Ja, saa kender jeg Dem jo godt; jeg har
vel ikke læst noget . . . ikke læst saa meget af Dem, men
jeg har læst meget om Dem. — Mit Ansigtsudtryk skulde