280 / 392
Indlevelse i Berlin
273
Journalistiken var gaaet over i Regeringen og der med sine
mange og solide Kundskaber saa vel i Handelsministeriet
som i Kultusministeriet udfyldte en Næstkommanderendes
Plads. Han fortalte, at Dagbladets Redaktør, Steen Bille,
der paa den Tid, da Wehrenpfennig var Leder af
Spenersche
Zeitung,
havde søgt ham forgæves i Berlin, en Dag havde
sendt ham et Brev med høflig Beklagelse af ikke at have
truffet ham hjemme og med disse Slutningslinier:
Für die
mit Ihrer Frau Gemahlin in Ihrer Abwesenheit a u f dem
Sopha angenehm verbrachten halben Stunde sage ich in
dessen meinen verbindlichsten Dank
— Linier der viste,
at Bille ikke havde samme Sans for hvad der lod sig sige
paa det tyske Sprog som paa det danske.
13.
En interessant politisk Personlighed, af hvem jeg i lite
rære Foreninger undertiden saa et Glimt, var
Paul Majunke,
den øverste Leder af det katolske Dagblad
Germania,
en
ultramontan Hedspore af Ernest Hello’s Art, men skarpere
og dygtigere; han trodsede Fængselsstraf og Bøder for i
bidende Ord at tilfredsstille sin Afsky for Prøjsen og det
nye tyske Rige. Han saa ud som en almindelig glatraget
Kapellan, men havde Fanatikerens flammende Øjne.
En betydelig og selvstændig Aand, jeg i Selskabslivet
lærte at kende, var Historikeren
Hans Delbriick,
der ikke
lod sig henføre til nogen af de da gældende politiske Ru
briker, om han end som Rigsdagsmand sluttede sig til det
frikonservative Rigsparti. Han gik som Politiker sine egne
Veje, hvad han ogsaa senere i sin skarpe Kritik af den
prøjsiske Politik overfor Danmark har bevist. Han var med
alt Frisind en Modstander af Demokratiet og i sin Iver for
Georg Brandes: Levned. II.
18