276 / 392
Indlevelse i Berlin
269
kende de Kilder, hvoraf den britiske og den tyske Digter
har øst med samme Ret. løvrigt gaar det ikke mig som
Marcus Antonius, der i Cæsars Nærhed føler sin Aand for
knyttet og trykket. Villigt anerkendende Shakespeare og
hans uopnaaelige Fortrin forfølger jeg ubekymret mine egne
Formaal“. Kruses
Brutus
udæsker formelig til Sammen
ligning med Shakespeares
Julius Cæsar,
da Stykket benytter
de selvsamme Steder af Plutarch som den store Forgængers
Drama, ja uafbrudt frembyder Paralleler. Svagheden hos
Shakespeare er jo den, at Cæsar saa ganske kommer til
kort. Har end Kruse forsøgt at bøde paa den, er det dog
ingenlunde lykkedes ham. Ogsaa hans Cæsar aabenbarer
sin Storhed mest i Praleri, omtaler stadig sig selv med en
ærbødig Højagtelse, der forfejler sin Virkning.
Hvad Kruse, der stammede fra Stralsund, ganske ander
ledes forstod, var nordtysk Selvstændighedsaand, Hansaens
ypperste Væsen, som det f. Eks. kom til Gennembrud i
Wullenwebers mandige og folkelige Natur.
Wullenweber
turde derfor være hans bedste Skuespil.
11
.
Til den Slægt, som dengang var ved at uddø, hørte
enkelte fornemme Mænd, der havde gjort Revolutionen 1848
med, som
Hr
.
von Rappard
og
Grev Reichenbach,
fint-
dannede og formfulde Aristokrater, der havde sat Stilling og
Fremtid paa Spil for Ideer, de endnu i Alderdommen var
forblevne tro. Et ypperligt Hoved blandt Mændene fra 48
var dernæst
H. B. Oppenheim,
der havde været Arnold
Ruges Kampfælle og levet elleve Aar som Flygtning rundt
om i Europa. Han var Nationaløkonom og Medlem af Rigs
dagen, ivrig Frihandelsmand.- Det var ham, der havde dan