28 / 392
Italien
21
lændere og Tyskere havde let ved at trække paa Skuldren;
de plagedes ikke af denne ædle Feber; Tyskerne genoprettede
i Stedet Middelalderens Kejserdømme; de forstandige Englæn
dere ændrede en lille Toldlov, naar den trykkede dem, og lod
saa længe som muligt Overleveringen uanfægtet.
Paa det danske Konsulat følte man anderledes: En af
de yngre Embedsmænd sagde om Parises Ødelæggelse: Det
er jo godt, hvad kommer det os ved! Blot man vilde jævne
den By med Jorden! — Jeg priste mig lykkelig ved i nogle
Maaneder ingen danske Blade at have set. Mig mindede
Kommunens Oprør om Catilinas Sammensværgelse og Thiers
om Cicero. De to gamle Literatorer følte sig som Frelsere
af Fædrelandet og lod Hæren fuldbyrde Dødsdomme til Or
denens Genoprettelse. Sammenlignede jeg den ny franske
Republik med en Hvælving, syntes den gamle Kongsmand
og modstræbende Republikaner Thiers mig Hvælvingens
Nøgle, den Sten, der anbragt øverst og stræbende nedad
trykkede paa alle de andre Sten og derved holdt Hvælvingen
oprejst.
Jeg sagde ved min Ankomst til Albergo Pagano paa
Capri: Jeg kjender flere Malere, der boer her, saaledes Hr.
Severin og Hr. Sain. Lidt efter kom Drengen ud og spurgte
lidt forlegen: Med Forlov, Herre, med hvem vil De spise,
med Signor Severin eller med Signor Sain? Der var to
Borde. De franske og de tyske Malere spiste i særskilte
Rum; jeg maatte træffe mit Valg. Skøndt jeg havde Be
kendte i begge Lejre, valgte jeg af politisk Samhu det
franske Bord. Langt fra at tage mig dette ilde op kom
Tyskerne mig imidlertid med største Ligefremhed og Hjerte
lighed imøde, bad mig tilbringe Aftenen med dem. Saaledes
havde jeg god Lejlighed til Sammenligning af hvorledes unge
Kunstnere fra begge Nationer førte sig i dette kritiske Øje
blik af Folkenes Liv.