27 / 392
20
Italien
hvormed de mente: grov. Kaminens milde Varme, sagde
de, er Nordboerne for svag. Det at kunne taale Drik er
Nordboerne en Æressag. Selv fornam jeg, hvor Opfattelsen
af Livet som Kamp, som Slid og Slæb, som et Arbejde og
en Opgave, var nordisk og hvorledes ogsaa den havde et
Anstrøg af Barbari.
7.
Det var de Dage, da Kommunen i Paris laa i sine
sidste Trækninger. Kun med halv Forstaaelse, men med
heftig Sorg fulgte mine Rejsefæller og jeg Begivenhederne i
Frankrig. Tidt, naar vi sad ved Bordet i Villa Reale ved
Havet, og Aftenbladet
II Pungolo
kom med Dagens Tele
grammer, rakte Georges Noufflard mig Bladet og bad mig
læse højt; han vovede ikke selv at kaste Blikket derpaa.
Og jeg læste da Efterretningerne om Myrderierne i Paris og
om Byens Ødelæggelse ved Granater og Ildebrand, mens
Taarerne dryppede ned paa mine Hænder; jeg var ung nok
til endnu at kunne græde.
Fra først af saa det i Bladene ud, som om ikke blot
Tuilerierne, men Louvre med alle Kunstskattene var tilintet-
gjort. Og der var Dage, hvor jeg uafladeligt sagde til mig
selv: Er det muligt, at Mona Lisa er brændt, at Venus fra
Milo ikke eksisterer mere?
Det var jo imidlertid ikke vanskeligt, bag den oprørende
Vildskab, der fra begge Sider udfoldedes, at skimte nye Tanker.
Da Vendomesøjlen blev nedrevet, følte jeg det som en Skænd
sel for Frankrig, men fornam samtidigt noget Stort deri: Freds-
republikens Tanke hævet over Folkeforfængelighedens Natio
nalhæder. Det var da det franske Folks Ulykke, at det tænkte
altfor abstrakt og følte altfor idealt, saa det vilde kuldkaste
Fortidens Arv til Bedste for Menneskehedens Fremtid. Eng