Previous Page  27 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 392 Next Page
Page Background

20

Italien

hvormed de mente: grov. Kaminens milde Varme, sagde

de, er Nordboerne for svag. Det at kunne taale Drik er

Nordboerne en Æressag. Selv fornam jeg, hvor Opfattelsen

af Livet som Kamp, som Slid og Slæb, som et Arbejde og

en Opgave, var nordisk og hvorledes ogsaa den havde et

Anstrøg af Barbari.

7.

Det var de Dage, da Kommunen i Paris laa i sine

sidste Trækninger. Kun med halv Forstaaelse, men med

heftig Sorg fulgte mine Rejsefæller og jeg Begivenhederne i

Frankrig. Tidt, naar vi sad ved Bordet i Villa Reale ved

Havet, og Aftenbladet

II Pungolo

kom med Dagens Tele­

grammer, rakte Georges Noufflard mig Bladet og bad mig

læse højt; han vovede ikke selv at kaste Blikket derpaa.

Og jeg læste da Efterretningerne om Myrderierne i Paris og

om Byens Ødelæggelse ved Granater og Ildebrand, mens

Taarerne dryppede ned paa mine Hænder; jeg var ung nok

til endnu at kunne græde.

Fra først af saa det i Bladene ud, som om ikke blot

Tuilerierne, men Louvre med alle Kunstskattene var tilintet-

gjort. Og der var Dage, hvor jeg uafladeligt sagde til mig

selv: Er det muligt, at Mona Lisa er brændt, at Venus fra

Milo ikke eksisterer mere?

Det var jo imidlertid ikke vanskeligt, bag den oprørende

Vildskab, der fra begge Sider udfoldedes, at skimte nye Tanker.

Da Vendomesøjlen blev nedrevet, følte jeg det som en Skænd­

sel for Frankrig, men fornam samtidigt noget Stort deri: Freds-

republikens Tanke hævet over Folkeforfængelighedens Natio­

nalhæder. Det var da det franske Folks Ulykke, at det tænkte

altfor abstrakt og følte altfor idealt, saa det vilde kuldkaste

Fortidens Arv til Bedste for Menneskehedens Fremtid. Eng