Previous Page  344 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 344 / 413 Next Page
Page Background

Læger.

335

Barberens Regning tyder saaledes:

Nachdem ich sehligen Hr. Herman Bohnlioff in seiner Krank­

heit mit Aderlässen Clistiren, und täglicher Besuchung in

3 wochen aufgewartet, als prætendire vor meine Mühe . . . 4 Rd.

Copenhagen, d. 28te Jan. 1726.

Christoph: Pøil.

Idet Barberen var billigere, tog man først sin Tilflugt til ham

og naar hans Kur ikke hjalp, tilkaldte man Doktoren, der ikke gav

Regning ind, men skulde betales »per honneur«.

De studerede Læger havde i Regelen taget Doktorgraden, dog

var de derfor ikke alle kyndige i Kunsten. »I skal kjøbe ti Alen sort

Klæde hos den Kræmmer, der boer ligeoverfor; af dette skal I lade

gjøre Je r en lang Kjole«, siger Leander i »Hexeri« (3, 3); »naar I

det har gjort, skal I leje Je r smukke Værelser og lade skrive med

store Bogstaver over Døren: Her boer den vidtberømte Doktor Jan-

senius, som kurerer alle Slags Sygdomme. Naar I kun har den lange

Kjole paa, saa er alting kraftigt, hvad I kommer i en Plaske. Der

er hundrede Doctores, der aldrig er kommen dertil ved andet Middel«.

Herved sigtes sikkert til dalevende Charletaner.

En Pedant af en Læge er fremstillet i »Barselstuen« (3, 5);

han fordriver Sygdommene ved at lade sine Patienter sulte ilijei og

giver disse latinske Sætninger til bedste, naar de vil have Forklaringer

om deres Tilstand.

Den Doktor Balthasar Johannes de Buchwald, af hvem en Reg­

ning er meddelt ovenfor, var en af Kjøbenhavns første Læger og

uagtet han var oprindelig Barber, blev han Professor ved Universitetet.

Det er ham, Holberg sigter til ved Skildringen af Jens Blok i »Peder

Paars« 78), og der maa have været meget naragtigt ved ham, navnlig

i Henseende til Selvfølelse og Forsøg paa at skjule sin Mangel paa

den Lærdom i Latin, som hans Kollegaer besad.

Om ovennævnte Dr. Bøtticher siges 1712, at han »har en skiden

Mund, der taler ilde om Folli, som han ikke kan bære Vand til, der-

tilmed skal han have en indbildendes Orm af Højhed, saa at ingen

Mennesker kan komme til rette med ham «79).

Det var en lykkelig Tid for Forfattere, de var fri for at læse

Korrektur, men leverede alene Bogtrykkeren Manuskriptet, og denne

maatte saa sørge for et nøjagtigt Aftryk. Dr. Bøtticher havde ladet