KøbenhavnPaaHolbergsTid

Skoler.

337

Mester Herman, hvis Lægemidler bestaar i Aareladning; »at lade sig

aarelade 1 Gang, gjør en Patient ligesaa godt som at bruge Doktor

Bombasti Hovedpiller et belt Aar«. Han aarelod paa Armen, Foden

eller Panden efter Patientens Behag. I »Uden Hoved og Hale« (1, 6)

opfordrer Leander Roland til at lade sig aarelade hos Mester Daniel,

da han anser ham for gal. Aareladning var iøvrigt en Forsigtigheds-

regel, som Alle brugte flere Gange om Aaret for at udskille de

usunde Vædsker af Legemet.

Da Barbererne kom meget omkring, blev de som vandrende

Aviser, der fortalte Bynyt. I »Den »Stundesløse« (1, 6) viser Hol

berg os en tydsktalende Barber, der fortæller utrolige Historier. I

»Gert Westphaler« (Sc. 17) siges Snaksomheden at være en alminde

lig Fejl hos Folk af den Profession. Hos disse halvdannede Folk

opkom ofte en Tillid til egen Visdom, der fremkaldte den Vigtig

hed, som er fremstillet hos Mester Bonifacius i »Barselstuen« (3, 3),

hvor han hovmoder sig over de virkelige Læger i Henseende til sin

Kunst. Den mest Komiske er følgelig selve Gert Westphaler, der ikke

talte om andet, end hvad han kaldte alvorlige Ting, men hvad han

mente var Højdepunktet af Viden, var i Virkeligheden ikke engang

halv fordøjede Stumper af Lærdom.

Ligesom Lapseriet i Selskabslivet ytrer sig i tomme Fraser uden

Indhold, saaledes bliver de halvlærdes Optræden fuld af Formularer

og langtrukken Tale med Kruseduller; saadanne Folk fremstilles

ogsaa foruden i den skikkelige Erik Madsen Bogholder i »Den Stun

desløse« i Else David Skolemesters

»Barselstuen« (2, 7). Der var

paa den Tid ingen David Skolemester i Kjøbenhavn, men i Midten

af det foregaaende Aarhundrede levede David Reich, der holdt Skrive-

og Regneskole i sin Gaard paa Kjøbmagergade. Det er ovenfor om

talt, hvorledes Holberg boede her 1720—28, og derfor falder det ham

saa naturligt netop at fremstille David Skolemesters Kone, ligesom

der i »Den Vægelsindede« (2, 11) tales om hans Formularer og Else

Skoleholders Magasiner.

I »Den politiske Kandestøber« (1, 6) er David Skolemester

Medlem af Collegium politicum og i »Uden Hoved og Hale« (2, 5)

nævnes hans Goldamme. I »Det lykkelige Skibbrud« (5, 6) frem

stilles en Skoleholder, der ikke vil kaldes Monsieur, men Dominatio

vestra, og gjør Ophævelser over, at Dommeren siger hjærtelig gjerne

og ikke hjærteligen gjerne.