343 / 411
Læger.
335
Barberens R egn ing tyder saaledes:
Nachdem ich sehligen Hr. Herman Bohnhoff in seiner Krank
heit m it Aderlässen Clistiren, und täglicher Besuchung in
3 wochen aufgewartet, als prætendire vor meine Mühe . . . 4 Rd.
Copenhagen, d. 2Ste Jan. 1726.
Christoph: Poll.
Idet Barberen var billigere, tog man først sin Tilflugt til ham
og naar hans Kur ikke hjalp, tilkaldte man D ok toren, der ikke gav
R egning ind, men skulde betales »per honneur«.
De studerede Læger havde i Regelen taget Doktorgraden, dog
var de derfor ikke alle kyndige i Kunsten. »I skal kjøbe ti A len sort
K læde hos den K ræmmer, der boer ligeoverfor; af dette skal I lade
gjøre Jer en lang K jo le«, siger Leander i »H exeri« (3 , 3); »naar I
det har gjort, skal I leje Jer smukke Værelser og lade skrive med
store Bogstaver over D øren : Her boer den vidtberømte Doktor Jan-
senius, som kurerer alle Slags Sygdomme. Naar I kun har den lange
K jole paa, saa er alting kraftigt, hvad I kommer i en Plaske. Der
er hundrede Doctores, der aldrig er komm en dertil ved andet M iddel«.
Herved sigtes sikkert til dalevende Charletaner.
En Pedant af en Læge er fremstillet i »Barselstuen« (3, 5);
han fordriver Sygdommene ved at lade sine Patienter sulte ihjel og
giver disse latinske Sætninger til bedste, naar de vil have Forklaringer
om deres Tilstand.
Den Doktor Balthasar Johannes de Buchwald, af hvem en R eg
ning er meddelt ovenfor, var en af K jøbenhavns første Læger og
uagtet han var oprindelig Barber, blev han Professor ved Universitetet.
Det er ham, H olberg sigter til ved Skildringen af Jens Blok i »Peder
Paars« 78), og der maa have været meget naragtigt ved ham, navnlig
i Henseende til Selvfølelse og Forsøg paa at skjule sin Mangel paa
den Læ rdom i Latin, som hans Kollegaer besad.
Om ovennævnte Dr. Bøtticher siges 1712, at han »har en skiden
Mund, der taler ilde om Folk, som han ikke kan bære Yand til, der-
tilmed skal han have en indbildendes Orm af H øjhed, saa at ingen
Mennesker kan komme til rette med h a m « 7i)).
Det var en lykkelig T id for Forfattere, de var fri for at læse
Korrektur, men leverede alene Bogtrykkeren Manuskriptet, og denne
maatte saa sørge for et nøjagtigt Aftryk. Dr. Bøtticher havde ladet