KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Skoler.

337

Mester Herman, hvis Lægem idler bestaar i Aareladning; »at lade sig

aarelade 1 Gang, gjør en Patient ligesaa godt som at bruge Doktor

Bombasti H ovedpiller et helt A ar«. Han aarelod paa Armen, Foden

eller Panden efter Patientens Behag. I »Hden Hoved og Hale« (1, 6)

opfordrer Leander Roland til at lade sig aarelade hos Mester Daniel,

da han anser ham for gal. Aareladning var iøvrigt en Forsigtigheds

regel, som A lle brugte flere Gange om Aaret for at udskille de

usunde Yædsker af Legemet.

Da Barbererne kom meget omkring, blev de som vandrende

Aviser, der fortalte Bynyt. I »Den »Stundesløse« (1, 6) viser H ol

berg os en tydsktalende Barber, der fortæller utrolige H istorier. I

»Gert W estphaler« (Sc. 17) siges Snaksomheden at være en alm inde

lig Fejl hos Folk af den Profession. H os disse halvdannede Folk

opkom ofte en T illid til egen V isdom , der fremkaldte den V igtig

hed, som er fremstillet hos Mester Bonifacius i »Barselstuen« (3, 3),

hvor han hovmoder sig over de virkelige Læger i Henseende til sin

Kunst. Den mest Kom iske er følgelig selve Gert Westphaler, der ikke

talte om andet, end hvad han kaldte alvorlige Ting, men hvad han

mente var H øjdepunktet af V id en , var i Virkeligheden ikke engang

halv fordøjede Stumper af Lærdom .

L igesom Lapseriet i Selskabslivet ytrer sig i tomme Fraser uden

Indhold, saaledes bliver de halvlærdes Optræden fuld af Formularer

og langtrukken Tale med K ruseduller; saadanne Folk fremstilles

ogsaa foruden i den skikkelige Erik Madsen Bogholder i »Den Stun

desløse« i Else David Skolemesters i »Barselstuen« (2, 7). Der var

paa den T id ingen David Skolemester i K jøbenhavn, men i Midten

af det foregaaende Aarhundrede levede David Reich, der holdt Skrive-

og Regneskole i sin Gaard paa K jøbmagergade. Det er ovenfor om

talt, hvorledes H olberg boede her 1720— 28, og derfor falder det ham

saa naturligt netop at fremstille David Skolemesters Kone, ligesom

der i »D en Vægelsindede« (2, 11) tales om hans Formularer og Else

Skoleholders Magasiner.

I »Den politiske Kandestøber« (1, 6) er David Skolemester

Medlem af Collegium. politicum og i »Hden Hoved og Hale« (2, 5)

nævnes hans Goldamme. I »D et lykkelige Skibbrud« (5, 6) frem

stilles en Skoleholder, der ikke vil kaldes Monsieur, men Dominatio

vestra, og g jør Ophævelser over, at Dommeren siger hjærtelig gjerne

og ikke hjærteligen gjerne.