Previous Page  346 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 346 / 411 Next Page
Page Background

338

Skoler.

Foruden V or Frue Latinskole var der oprettet Kirkeskoler, hvor

fattige Børn ikke alene blev oplæ rte, men ogsaa fik Mad og K læder.

Den første af disse var H elliggejstes danske Skole, oprettet af Sogne­

præsten Frands Thestrup 1702. I Fundatsen for denne hedder det,

at der fandtes adskillige fattige Folk, som ikke formaaede at holde

deres Børn til Skole, »her ej heller er anden Skole end Y o r F rue

(latinske) Skole, hvor saadanne B ørn uden Skoleløn kunde lære, der

og ellers findes blandt Haandværksdrenge og Tjenestepiger en stor

Del, som liden Kundskab om Gud har«. I de følgende Aar kom der

lignende Skoler ved de andre K irker og de baade byggedes og ved­

ligeholdtes ved frivillige Bidrag. Her undervistes Børnene i R eligions­

kundskab, Skrivning og Regning. Bestyreren af en saadan Skole hed

Skoleholder og hans Hustru underviste i Begyndelsen Pigerne i

Haandgjerning. Sædvanlig var der en »K arl« til Medhjæ lper med

20 Rd. L øn om Aaret. Skoleholderen fik fra først af kun 30— 40

Rdlr., senere steg Lønnen selvfølgelig. Skoleholderen var sædvanlig

studeret, vel endog theologisk Kandidat, Karlen eller Høreren ikke

altid. Skoletiden var i Begyndelsen om Sommeren Kl. 6— 10 og 1— 5,

om V interen en T im e senere om Morgenen.

Den først oprettede Helliggejstskole var oprindelig bestemt til at

gaa lidt udenfor de tarvelige Kundskaber, som de andre meddelte.

Her skulde gives Undervisning i Tydsk og saa megen i Latin, at

Børnene kunde lære at bogstavere ret de latinske Ord, der brugtes i

dansk Stil. Derfor behøver de holbergske Tjenere, der næsten alle

har en tarvelig Kundskab i Latin, ikke ju st at have været forsøgte i

Studeringer, idet de kan have været oplærte i denne Skole. Bespis­

ningen, Børnene fik, var »et grovt Skillingsbrød, saakaldet Skofte, som

man ellers giver Heste«. Nogle fik fuld Beklædning, andre kun Hoser

og Sko. Fra Christian I Y .’s Tid var der en Skole i Nyboder og en i

Laxegade.

1721 var der desuden 21 private Skoler. 1710 var der udgivet

et Reskript, der bestemte, at ingen maatte holde Skrive- og R egne-

skole uden tillige at undervise i Religion. Enhver Skolemester skulde

overhøres af Sognepræsten og beskikkes af Magistraten. Kvinder, der

holdt Skoler, maatte kun undervise B ørn under 4 (!) Aar 83).

I »Den Yægelsindedes« første Udgave (3, 1) gaar Lucretias

Søster paa 6 Aar i Skole hos Madame Lapan, der altsaa maa have

holdt en af Datidens finere Pigeskoler. I Skattelisten fra 1722 nævnes