![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0346.jpg)
338
Skoler.
Foruden V or Frue Latinskole var der oprettet Kirkeskoler, hvor
fattige Børn ikke alene blev oplæ rte, men ogsaa fik Mad og K læder.
Den første af disse var H elliggejstes danske Skole, oprettet af Sogne
præsten Frands Thestrup 1702. I Fundatsen for denne hedder det,
at der fandtes adskillige fattige Folk, som ikke formaaede at holde
deres Børn til Skole, »her ej heller er anden Skole end Y o r F rue
(latinske) Skole, hvor saadanne B ørn uden Skoleløn kunde lære, der
og ellers findes blandt Haandværksdrenge og Tjenestepiger en stor
Del, som liden Kundskab om Gud har«. I de følgende Aar kom der
lignende Skoler ved de andre K irker og de baade byggedes og ved
ligeholdtes ved frivillige Bidrag. Her undervistes Børnene i R eligions
kundskab, Skrivning og Regning. Bestyreren af en saadan Skole hed
Skoleholder og hans Hustru underviste i Begyndelsen Pigerne i
Haandgjerning. Sædvanlig var der en »K arl« til Medhjæ lper med
20 Rd. L øn om Aaret. Skoleholderen fik fra først af kun 30— 40
Rdlr., senere steg Lønnen selvfølgelig. Skoleholderen var sædvanlig
studeret, vel endog theologisk Kandidat, Karlen eller Høreren ikke
altid. Skoletiden var i Begyndelsen om Sommeren Kl. 6— 10 og 1— 5,
om V interen en T im e senere om Morgenen.
Den først oprettede Helliggejstskole var oprindelig bestemt til at
gaa lidt udenfor de tarvelige Kundskaber, som de andre meddelte.
Her skulde gives Undervisning i Tydsk og saa megen i Latin, at
Børnene kunde lære at bogstavere ret de latinske Ord, der brugtes i
dansk Stil. Derfor behøver de holbergske Tjenere, der næsten alle
har en tarvelig Kundskab i Latin, ikke ju st at have været forsøgte i
Studeringer, idet de kan have været oplærte i denne Skole. Bespis
ningen, Børnene fik, var »et grovt Skillingsbrød, saakaldet Skofte, som
man ellers giver Heste«. Nogle fik fuld Beklædning, andre kun Hoser
og Sko. Fra Christian I Y .’s Tid var der en Skole i Nyboder og en i
Laxegade.
1721 var der desuden 21 private Skoler. 1710 var der udgivet
et Reskript, der bestemte, at ingen maatte holde Skrive- og R egne-
skole uden tillige at undervise i Religion. Enhver Skolemester skulde
overhøres af Sognepræsten og beskikkes af Magistraten. Kvinder, der
holdt Skoler, maatte kun undervise B ørn under 4 (!) Aar 83).
I »Den Yægelsindedes« første Udgave (3, 1) gaar Lucretias
Søster paa 6 Aar i Skole hos Madame Lapan, der altsaa maa have
holdt en af Datidens finere Pigeskoler. I Skattelisten fra 1722 nævnes