35 / 205
32
Flemm ing Dahl
m et Næ ringsdrivende, der va r an satte til Næ ringsafgift af
en viss Størrelse, og
2k
af R ep ræ sen tan terne sku lde — i
Overensstemm else m ed Fo rho ldene i P rø jsen — b estaa af
G rundejere.1)
E n Række næ rm ere Bestemmelser, f. Eks. a f Borger-
rep ræ sen tan te rnes Antal i de enkelte Byer og af de sted
lige Censussatser, blev h en lag t til specielle »Regulati
ver«.2)
Endv idere fik By raad ene Valgret til forskellige særlige
Komm issioner. Deres M edvirkning udkrævedes i alle Køb
stadens finansielle og økonom iske Fo rho ld , hvorim od
hv e rk en B o rg errep ræ sen tan terne eller M ag istraten i Kon
flik ttilfæ lde havde Magt til a t føre deres Vilje igennem ;
Am tm anden blev h e r den afgørende F a k to r.3) I Spørgs-
m aalet
0111
den endelige Myndighed over Stædernes Bud
get og Regnskab fik D an ske Kancelli det sidste O rd; til
dette Kollegium blev i det Hele Overbestyrelsen fo r Køb
stad komm un e rn e h en lag t.4)
P a a F o ro rdn ing en af 24. O k tober 1837 havde S tæn
derne øvet en væsentlig Indflydelse, der i hø j Grad havde
væ ret Ø rsted til H jæ lp i h an s endelige Udarbejdelse af
Loven.
Ogsaa p a a den københavn ske K omm unalano rdn ing kom
S tæ nderfo rsam lingen i Roskilde, som der h e r alene kund e
være Tale om, til at sætte sit Præg. Allerede un d e r Sam
lingen 1835—36, da m a n fæ rd igbehandlede K øbstad
loven, skulde Østifternes S tænder fo r første Gang tage
Stilling til Hovedstadens egne Ønsker i Kommunalsagen.
1) §§ 4 og 7, sst., S.
886
og 890.
2) §§ 2 og 27, sst., S. 885 f. og 917 f.
3) § 17, sst., S. 898 ff.
4) §§ 20—26, sst., S. 905 ff.