37 / 205
34
Flemm ing D ahl
E fter at den kongelige Komm issarius, G en eralp roku rø r
og Ivancellideputeret Anders Sandøe Ø rsted, i en k r a f t
fu ld og bevæget Tale havde henvend t sig til sine »højæ r
værdige Medborgere, Kongens og Fæ d relandets tro
Mænd«1) — af S tænderne besvaret m ed en Tak- og
Hy ldestadresse til F red e rik V I2) — frem lagde h a n Uge
dagen efter til Fo rsam lingen s Overvejelse et U dkast til
en Anordn ing angaaende Købstædernes økonom iske Be
styrelse, h e rfra dog und tag et København. Sam tidig b e
budede han , a t Kongen i en senere Sam ling vilde lade
forelægge U dkast til lignende K omm unalano rdn inger for
Hovedstaden og L and d istrik te rn e til S tændernes B etænk
n ing .3)
H erm ed havde Komm issarius til en viss Grad tag et B rø
det ud af M unden p a a de københavnske Deputerede, 12
i Tallet, som siden deres Valg 17.—24. November det
foregaaende Aar flere Gange m ed h in an d en havde d rø ftet
Spø rgsm aalet om en ny K omm unalfo rfatn ing fo r Hoved
staden.
Gennem »Fædrelandet«s Spalter var deres T an k e r og
Øn sker n a a e t ud til videre Kredse, som delvis var vundet
fo r »Bevægelsespartiet«s Krav om liberale R eform er i By
sty ret.4)
S tøttet til S tæ nderano rdn ingen s §§ 5 og
6
, af hvilke
!) St. T. 1835—36, Sp. 1—13.
2) Sst., Sp. 17—24.
3) Sp. 33—34.
4) Noget vel summarisk fastslaar P. Munch: »Gennemgaar man
Rækken af Skønliteraturens og Teologiens berømte Mænd, saa træf
fer man dem i denne Tid lige saa sikkert i de konservative Rækker,
som man finder Videnskabsmændene i de liberale« (»1830—48«, S.
51). At f. Eks. baade Heiberg og Hertz, Sibbern og Søren Kierke-
gaard, Mynster og Grundtvig (dengang!) var konservative, er sik
kert, medens derimod H. N. Clausen var liberal. Udtalelsen bliver
væsentlig rigtigere, hvis Ordet »Videnskabsmændene« ombyttes med
»Naturforskerne«, men er dog ikke fuldt korrekt.