39 / 205
36
Flemm ing D ahl
Udvikling e fte rh a and en havde k en d t døde og magtesløse.
Men ikke nok herm ed, havde forskellige fak tiske Fo rho ld
— hø je re Konsum tion og K omm unalafg ifter, K o nk u r
rence m ed an d re Byer, Sundto ld og Smugleri — bevirket,
a t H ovedstadens hele Økonom i, i Modsæ tning til Landets
øvrige S tæders, va r i stadig og stæ rk T ilbagegang .1)
P a a en Genoplivelse af de gam le Sæ rrettigheder er der
im id lertid ingen, der tæ nk er; blot a t opnaa L igeret vilde
volde Vanskelighed. Men, un derstrege r Andragendet, een
vidtræ kkende Reform vilde i hv e rt F a ld ikke ku nn e
træde nogen and en Bys Interesse fo r næ r: Ind fø relsen af
en fri og selvstændig K omm unalfo rfatn ing fo r Køben
havn.
Allerede F red erik I I I ’s Privilegier havde tilsag t S taden
en sa ad an F o rfa tn in g , et ko stb a rt Retsgode og dog ikke
nogen F o rre t frem fo r an d re K omm uner.2)
Mere end de øvrige Byer, hvor en enk elt statsudnæ vn t
M ag istratsperson ævner a t overse alle vigtigere Forho ld,
h a r H oved staden m ed sine 120.000 Indbyggere en F o rfa t
n ing behov. Dens Em bedsmænd fo rm a a r ikke a t over
skue alle Anliggender, medens p a a den and en Side Adm i
n istra tio n sby rd e rn e tynger E rhvervene til Jo rd e n .3) Ikke
m indst Fattigvæ senet, som m an h a r p aad rag et en over
orden tlig Gæld, og Almueskolevæsenet afgiver Eksem pler
paa, hv ad Mangelen a f en fri K omm unalfo rva ltn ing h a r
k u n n e t føre til.
Herm ed vil A ndrageren ikke have re tte t nogen K ritik
mod de Personligheder, som fo r T iden sta a r i Spidsen for
Hoved staden ; m en disse vil ikke ku nn e løse deres Opgave
uden i S am virke m ed en fri og selvstændig K omm unal
fo rfatn ing , »en K raft, der, hensigtsmæssigen ordnet,
!) Sst., Sp. 1233—34.
2) Sp. 1233, 1234—35.
3) Sp. 1235—36.