34 / 205
K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840
31
mæssig Komm unalfo rfatning«, som m an — dog un d e r
Hen syn tagen til det p røjsiske Mønster — kund e bygge
videre p a a .1)
Som Helhed indtog Ørsted et S tandpunk t, der i m ang t
og meget fa ld t samm en m ed de frisindede Anskuelser,
som næ redes af S tædernes liberale Mellem stand; m en i
P rak sis var han s Forslag Gang p a a Gang m ind re demo
k ratiske end Kollegernes, der repræ senterede den danske
Enevæ ldes udprægede L ighed ssynsm aader.2)
I S tænderfo rsam lingerne i Roskilde 1835 og Viborg
1836 blev der frem sat en lang Række betydningsfulde
Æ nd ring sfo rslag til Regeringsudkastet, og dette blev i
ikke ringe Grad om kalfatret, inden det, efter en grundig
b eh and lin g i Danske Kancelli, hvor Ø rsted paa m ange
P u n k te r b a r Sejren hjem , un d e r 24. Oktober 1837 udkom
som Lov.3)
Ved »Anordning angaaende Ivjøbstædernes oeconomi-
ske bestyrelse, K jøbenhavn dog d e rfra undtagen«, blev
det komm unale Selvstyre udvidet ikke uvæsentligt. Bl. a.
skulde der ved kongelig Beslutning kunn e op rettes
1
å
2
»borgerlige« (d. v. s. ikke-juridiske) R aadm and sp lad ser i
»de m ere betydende Ivjøbstæder«. Indeh averne a f disse
Poster, der var ulønnede, skulde vælges af By raadet
b land t de Borgere, som var valgbare til dette.4)
T il de folkevalgte B o rgerrepræ sentationer blev Valg
retten betinget a f Borgerskab og Borgered sam t person
ligt H jem sted i Byen. Adgang til a t løse Borgerskab blev
aabn et ikke blot Næ ringsbrugere, m en ogsaa Grundejere,
hvis E jendom oversteg en bestem t Værdi. Omvendt blev
V algbarhed — ud over G rundbesiddere — k u n in d røm
1 ) Munch II, S. 142; om Udkastet for Slesvig og Holsten se sst.,
S. 108—10.
2) Sst., S. 144.
3) C. T. 1837, S. 881—918.
4) Anordning
24/10
1837, § 1, C. T. 1837, S. 884.