58 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
gaaende Dag er blevet bekend t med, indeholder en hel Del,
som end nu bø r komm e i B etrag tning ved de Beslutninger,
der skal træ ffes m ed H ensyn til den københavnske Kom
m un a lano rd n ing .1)
Af dette Aktstykke, som baad e adm in istra tiv t og p syko
logisk er af særlig Interesse, frem g aar den — unægtelig
fo rb lø ffende — Kendsgærning, at Ørsted, til T rods for, at
h an havde Sæde i den »til adskillige stændiske Anliggen
ders Overveielse« ned satte Kom ité,2) slet ikke havde
kend t det slesvig-holstenske Udkast, før h a n læste det i
den holstenske S tændertidende, idet nævnte Udkast -— i
Modsætning til Købstadkommunalloven — overhovedet
ikke havde væ ret beh and let i det paagæ ldende Udvalg!
I øvrigt havde Ørsted i sin T id — og her spores en for-
staaelig B itterhed hos denne sjæ ldent fine og redelige P e r
sonlighed — i denne Kom ité m otiveret netop de Meninger,
som va r blevet lag t til G rund fo r det om talte Udkast; men
de va r blevet fo rk aste t af sam tlige Komiteens Medlemmer.
Ganske visst havde h a n saa gen frem sat disse Synsm aader
inden fo r Kancelliet, hvo r de til Dels havde fund e t Med
hold; m en de havde ikke erho ld t allerhøjeste Bifald,
m aaske fo r en sto r Del, fo rd i det slesvig-holstenske K an
celli havde væ ret enigt m ed dem af Danske Kancellis Med
lemmer, som var imod disse Forslag.
Selv bo rtset fra disse glimtvise Udbrud af Skuffelse og
saaret Loyalitetsfølelse, hvis Adresse til Overp roku rø r
J. P. Høpp i Slesvig-Holstenske Kancelli,3) og P ræ sidenten
for Danske Kancelli, P. C. S tem ann, vel næppe kunde
m istydes, indeho ld t Ørsteds Skrivelse in teressante sub jek
tive Betragtninger.
Saaledes ud talte h a n sin Ængstelse for, a t den T ilfred s
hed, som K øbstadforo rdningen af 24. Oktober 1837 havde
x) Ørsted til D. K. 2Vio 1838, »Bilag«.
2) Sml. ovf. S. 30—31.
3) Johan Paul Høpp (1782—1847), D. B. L. XI (1937), S. 127—29.