110 / 454
99
holdt et kort men meget instruktivt Foredrag om Menighedsplejens
store, vidt forgrenede Arbejde her i København.
Herefter forevistes Marthahjemmet, der under Søster Sabine
Scheuers Ledelse er Central for Arbejdet blandt Børnene med
Vuggestuer, Børnehaver, Børnepleje og Arbejdsstuer for Børn.
Derpaa gik man over i Brorsons Kirken, hvor Kirkens 3 Præ
ster modtog de Fremmede, medens Organisten præluderede smukt
paa Orgelet. Da alle havde taget Plads, sang man „Til Himlene
rækker din Miskundhed, Gud“ og Biskop Ostenfeld traadte frem
i Koret for at tale om „Kirkens frivillige Arbejde, dets Ret og Be
tydning“ . Et Referat af Biskoppens Foredrag findes foran i Bla
det. Sognepræst Kold fortalte Kirkens Tilblivelseshistorie. Den
smukke Kirke med de udmærkede Menighedslokaler, hvor Urte
kræmmer Clausen var Selskabets Fører, vakte megen Beundring
og Interesse. Endelig holdt Kirkefondets Sekretær, Pastor Ch.
Nielsen, et Foredrag om „Kirkefondets Opgaver i den nærmeste
Fremtid“ .
Han dvælede først ved Kirkesagens store Fortid. Der er i de
sidste 33 Aar indviet 40 nye Kirker i Storkøbenhavn, og da Fre-
derikskirken tillige er bygget færdig og Kristianskirken og Cita
delskirken er taget i Brug som Sognekirker, har Byen faktisk
faaet 43 nye Sognekirker i 33 Aar. Det er dog kun de 24 af disse,
som ejes og drives af Kirkefondet. Det livskraftige og offervillige
Menighedsliv, som har dannet sig ved Kirkerne, er imidlertid
noget endnu langt større end de mange nye Stenkirker. Det er
Guds Segl under Anbefalingsbrevet — som Kirkesagen er — til
Menigheden i Danmark.
Imidlertid kan vi ikke lægge os til Hvile paa, hvad der er ud
rettet. Der er langt frem, inden vi faar virkeliggjort Kirkesagens
Program: en Kirke med to Præster til hver 10,000 Indbyggere.
Storkøbenhavn — Frederiksberg og Gentofte Kommune indbefat
tet — har f. T.
8
Sogne med over 20,000 Indb.,
6
med over
15,000, 25 med mellem 10 og 15,000 Indb. Alene i Københavns
Kommune skal der mindst bygges 20 nye Kirker, hvis Kirkesa
gens Program skal gennemføres.
Den københavnske Menighed magter ikke dette alene. Menig
hederne ved Kirkefondets Kirker har foruden Kirkeskatten sidste
Aar betalt over 100,000 Kr. til deres Kirkers Drift. Og Nøden i
Forstadssognene stiller store Krav. De københavnske Menigheds
plejer kostede i 1921 tæt ved 700,000 Kr. D. v. s. 12,000 Kr.
aarligt for hver Kirke. Hver ny Kirke betyder ny Hjælp for de
fattige.
Vi maa da bede hele den danske Menighed om Hljælp til de
ny Kirkers Opførelse. Vi maa staa sammen i fælles Sag og fælles
Ansvar, naar det gælder Guds Riges Komme til vor store Hoved
stad. En afkristnet Hovedstad vil blive til ubodelig Skade for hele
Danmarks Menighedsliv. Derfor maa hele den danske Menighed