113 / 454
102
Kirkefondets Udspring;.
Den smukke Jubilæumsbog fra 1915 har jeg først nylig læst
helt og med inderlig Glæde. Som rigtig Københavner har jeg fulgt
og delvis ogsaa taget Del i den lykkelige Fremgang for Guds Rige
i min egen Fødeby og det Fædreland, som jeg frivilligt kæmpede
for i 1864 og siden ad andre Veje har stræbt efter at gavne paa
mange Maader. Jeg vil derfor gerne hævde, at hin Bedrift og Guds
Styrelse havde sin Begyndelse, sine første Spirer noget længere
tilbage end 1886. Jeg vil lægge et Par Aar til, nemlig fra 1884.
1.— 7. September holdt
Evangelisk Alliance
et Møde her i
Kbhvn. i Bethesda. Det var vel egentlig den første store Forsam
ling hos os paa det aandelige Omraade. Adskillige, bl. a. af
Grundtvigs Disciple, vilde ikke i Lag med Reformerte og andre
fra vor Folkekirke adskilte Trossamfund, især naar Romerkirken
ikke kunde komme med. Jeg husker, at Prof. Fr. Nielsen stærkt
dadlede mig, fordi jeg havde skrevet under paa Opfordringen og
selv skulde tale (om Ædruelighedssagen). Men jeg husker, at da
jeg med en vis Selvfølelse gik op til Dr. Kalkar — som Forman
den for det hele — og sagde, at jeg vilde lade mig optage paa
Indbyderlisten, svarede han med den største Ro: „Jo, det kan De
nok faa Lov til!“ Men hans rolige Svar viste sig som virkeligt
svarende til Sammenkomstens Betydning. Hvor blev der ikke af
Deltagerne og mange, der siden læste derom, banet nye Veje og
aabnef videre Syn og dristigere Fremtidsplaner, end vi vel i Al
mindelighed kendte til.
I mit Diakonisseblad „Føbe“ skrev jeg umiddelbart derefter.-.
„Der blev holdt Taler, som baade ved de Mænds Personer,
som holdt dem, og ved selve Indholdet var i den Grad fortrinlige,
at det er en hel Begivenhed for dem, der har været Tilhørere
derved; saaledes de, der holdtes af Professor Schaf fra New York,
Prof. Godet fra Genf, Prof. Christlieb fra Bonn, Præsterne Dal-,
ton fra St. Peterborg, F. Fliedner fra Madrid, Th. Monod fra
Paris. Prof.
Christlieb
holdt ved Alliancens forrige Møde i
Basel et Foredrag om Hedningemissionen, som ogsaa foreligger
trykt paa Dansk, og som formodentlig hos flere end dette Blads
Udgiver har vakt den første ret levende Forstaaelse og Interesse
for Hedningemissionen. Denne Gang havde han valgt
Ligegyldig
heden i de kristne Lande
at tale om, og oprullede et Billede navn
lig af de kirkelige Tilstande i Tyskland, saa mørkt, at man nødig
vilde tro paa dets Sandhed, dersom han ikke kunde bilægge det
med Talbeviser helt igennem. Det betydningsfulde ved, at dette
Foredrag blev holdt hos os, var netop, at vi næsten til hvert Ord
maatte sige:
lige saa hos os!
Det var en Bodsprædiken i Tal af
den allerkraftigste Art, og
den skal med Guds Hjælp heller ikke
have lydt forgæ ves."