112 / 454
101
Først til den ringeste af alle Kirkerne — Grøndals Kirken.
Da Vognene holdt udenfor den lave Træ-Barak, var det vist de
færreste af de Fremmede, der forstod, at dette virkelig var en
Kirke, og der var almindelig Forundring over, at en Menighed i
København kan nøjes med saa lidt. Naa, som Sognepræst Kalf
sagde, Menigheden vil jo ogsaa meget nødig alt for længe nøjes
med denne Kirke, den længes efter at faa lidt mere Plads og noget
bedre Arbejdsvilkaar.
I Bjelkes Allé ligger Anna Kirken. Den egentlige Kirke er
endnu ikke opført, men Menighedshuset blev bygget i 1914 og i
1921, da Pladsen var blevet alt for lille, byggedes en Tilbygning
til Menighedslokaler. Sognepræst Grue fortalte om Kirken, der er
opført af Arkitekt Jensen Klint og ganske præget af denne Byg
mesters ejendommelige Stil. —
Det begyndte at mørkne, og Sneen faldt tættere, da Automo
biltoget naaede Simeons Kirken. Det var af en mærkværdig smuk
Virkning fra Nørrebros graa Gader at træde ind i den straalende
oplyste Kirke. Ved Indgangen stod Sognepræst Frandsen og tog
mod Gæsterne og førte dem ind i Kirken, medens Organisten
spillede oppe paa Orgelet. Det var øjensynligt, at man gerne var
blevet her lidt længere for at tage Kirkens mange smukke Pry
delser i Øjesyn.
Men Tiden var knap. Man skulde endnu naa Aldersro Kirken
ude paa Østerbro, hvor Sognepræst Biering-Sørensen, ligesom de
andre Præster havde faaet nogle Minutter til at fortælle om sin
Kirke. Man haaber her, at den lille Kokolit-Kirke snart maa blive
afløst af Taksigelses-Kirken.
Nu gik Turen lige til Elias Kirken, og nu trængte vore Gæster
ogsaa til at hvile lidt og faa noget at spise. Direktør Kjær fra Mis
sionshotellet havde paa bedste Maade sørget for dem. I Kirkens
smukke Krypt var Middagen parat, og den hyggelige Stemning,
der herskede, de Taler der holdtes, gav Udtryk for, at de Frem
mede var glade ved deres Besøg.
Desværre maatte nogle allerede bryde op, medens man spiste,
men saa mange, der kunde, blev og samledes oppe i selve Elias-
Kirken — Martin Nyrops dejlige Kirke. Og vore Gæster kunde
vel næppe faa et smukkere Afskedsindtryk end de fik her, da den
lille Kreds sang: „Hyggelig rolig, Gud er din Bolig
1
og Sogne
præst Fibiger talte ud fra den 84. Salme om Æren ved at tjene i
Guds Hus, om Gud Herren, som er Sol og Skjold for sin Menig
hed .
Det blev en lang Dag for vore Gæster, men vi vil gerne bringe
en Tak til alle dem, der trodsede Vinterkulde og Rejsebesværlig-
heder og kom herind. Det er vort Haab, at denne Dag maa bidrage
til at knytte Forbindelsen fastere mellem København og det øvrige
Land, og at de Fremmede er rejst hjem med et fyldigt Indtryk af
det store frivillige Arbejde, der gøres i vor Hovedstad. ^ g