90 / 233
Tinne Vammen
synligvis ikke ofret sig for et par hundrede slesvigeres fejl, endnu
mindre afstået fra sine planer på grund af manglende retslige
begrundelser for deres erobring. De ville have Kiel, og de tog Kiel -
og så ville de nok snart opsluge hele Norden. - Jeg fremdrog her
Axels håb om, at skinsygen og konflikterne Tyskland og Rusland
imellem ville sikre Skandinavien. Det indrømmedes. Dog fremsat
tes en dunkel formodning om, at Tyskland dog altid vil komme til
at tage Jylland;
så må Sverige imod sin vilje erobre øerne, og så ville det
gamle had mellem de nært beslægtedefolk blive tændt!!
På mit spørgsmål, om ikke den form for passiv storhed - storhed
med hensyn til tålmod og ydmyghed uden mæle - indebar en fare,
og jeg sagde, at jeg måtte beundre denne storhed, samtidig som den
alligevel gjorde mig ængstelig som tegn på fremtidig undergang -
blev besvaret noget heftigt med, at den storhed ikke blot var passiv;
for bag den lå en dyb og uudslukkelig vrede - vreden over en uret
færdig behandling - og den giver kraft til at stå imod så længe som
muligt og siden falde med ære.
Om utilfredsheden i Jylland og om pirreligheden i Norge sagde
hun, at det er ligesom med stedbørn og ens egne børn. Ens egne
tager imod en tilrettevisning uden at kny, men de andre altid med
bitterhed, erkender aldrig dens berettigelse - klager til stadighed
over uret m.m. Hvor glimrende genkendte jeg ikke dette!
Spadsereturen i skoven var fortryllende. Hun lader til at have
samme naturfølelse som mig - en blanding af hengivenhed,
taknemmelighed, glæde og vemod. Vi talte om meget mere, som jeg
ikke husker tydeligt nok og ikke når at nedskrive.
Blandt kvindesagens pionerer
Middagen hos
Bajer
var ret behagelig - 3 retter mad, fruen vartede
selv op. Boligen er køn, hyggelig, men enkelt møbleret. Vugge,
sybord, skrivebord, bogskab og orgel i dagligstuen.
40
Dér traf jeg
frøken Testman, leder af kvindebevægelsen, en dannet person med
et enkelt og oprigtigt, fint og taktfuldt væsen. Vi kom på nærmere
talefod med hinanden, da vi om eftermiddagen gik ud til Frede
riksberg. Hun talte om Kvindesamfundet, om kommende fagskoler
for kvinder, om sagen som helhed, og hun bad mig om råd og ytre
de sin frygt for ikke at være voksen nok til det hverv, hun har påta
get sig som formand for Kvindesamfundet. Jeg støttede hende ved