87 / 233
Friherreinde Sophie Adlersparres sommervisit i København
nok nedfælde noget om samtalen, for den flød rigt og uafbrudt som
en levende kilde, og noget sådant indfanger man ikke på siderne i
en bog. Jeg tror, hun begyndte at tale om en af familierne i sin
bekendtskabskreds - Oehlenschlågers slægtninge og fortsat ståen
de på gamle dages dannelsesniveau - højst elskværdige, delvis
geniale mennesker, Reinharderne.
33
I går havde hun ønsket at tage
mig med derhen. Da jeg besøgte hende, var jeg nær ved at bede
hende tage mig med, men var tåbeligt nok for genert til at gøre det.
Så talte hun om de andre, som jeg måske ville være interesseret i at
lære at kende. Goldschmidt - elskværdig, men en skeptisk natur -
fritænker Georg Brandes - men ærlig, fintmærkende og - tænken
de. Vores meninger om ham og hans parti stemte overens. Negati
onens mænd kan have deres betydning og en rensende opgave,
men de skaber ingenting, mente jeg. »Nej, kære, hvordan kunne det
det? De udspreder jo kun golde frø!« Det påstås, Brandes en tid har
været en varm kristen. Men det gik ham, som Goldschmidt engang
har udtrykt det. Man kan støde en jøde og en kristen sammen i en
morter, men partiklerne vil alligevel skilles fra hinanden, og jøden
især fra den anden. Jeg påstod, at jøderne med deres nyvundne
åndelige frihed og deres intellektuelle styrke, der har været formet
og indespærret af lang undertrykkelse, stræbte efter at beherske
verden åndeligt på alle områder, men at dette herrevælde antog fri
tænkeriets - negationens form, ikke så meget fordi de var jøder,
men fordi de havde opgivet at tro på deres egen tro. Til min glæde
havde fru Thoresen for nyligt nægtet at skrive i et tidskrift, fritænk
erne har startet for nylig.
34
- Så talte vi om Paludan-Miiller; jeg for
talte, at det første, jeg skrev om skønlitteratur, handlede om ham,
og at jeg var den første, der introducerede ham i de svenske hjem,
mens han var den første, som åbnede mine øjne og førte mig ind i
den danske litteratur, samt at jeg fremfor alt gerne ville gøre hans
bekendtskab. - »Også derom er vi altså enige«. »Af alle forfattere er
han den, som har påvirket mig først og mægtigst, og netop fordi
han er så rent ud vidtspændende, menneskeligt set. Særlig dansk er
han ikke, danskerne forstår ham ikke.« - Det blev så bestemt, at vi
sammen skulle opsøge ham i Fredensborg en af dagene.
35
- 1 øvrigt
talte vi om en masse emner og forstod i enhver henseende hinan
den, på mange områder havde vi næsten identiske erfaringer og
opfattelser. Således med hensyn til kærligheden som den mægtig
85