![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0084.jpg)
Tinne Vammen
levebrød. Så kom en anden tante og tog hende med til en kusine i
Tyskland. Dér vantrivedes hun og skrev hjem til tanten, at denne
enten skulle skaffe en ny guvernanteplads eller også tage hende til
sig. Denne skrev tilbage, at det havde hun og hendes broder ofte
havde ønsket, men ikke vovet at binde hendes unge, livlige væsen
til deres ensomme og sygdomsplagede hjem. I familien var der
anlæg for sindssyge. Hun flyttede så ind hos dem og levede i nog
le år et muntert, men tomt, mondænt liv. Hun var så forkælet, at når
hun kom hjem fra ballerne, så sad de gamle og ventede og med lys
i kronerne for at se hende i sin pynt. Siden indtraf misforståelser,
sorg og død. Hendes onkel forelskede sig i hende - tanten og hen
des egen familie mente, at hun burde blive hans hustru - hun kun
ne ikke. Det blev så foreslået, han skulle rejse udenlands for at ple
je sit helbred, og Benedicte blev adopteret som tantens datter og
antog hendes navn Kali ved siden af sit eget, så ingen anden for
bindelse nogensinde skulle komme på tale. Det skete så, men onke
len døde som sindssyg på rejsen.
29
Dette var en stor prøvelse.
Siden fulgte 13 år med den gamle tante ude på Frederiksberg i sta
dig kamp mod det truende vanvid. »Da begyndte jeg at tænke og
skrive - dér talte Vorherre til mig - det var en velsignet tid.« Hendes
første bog handlede om guvernantelivet dengang og har selvom
den (blev udgivet under anonym) foranlediget den første ansats til
reformen, som siden fuldstændig er gennemført som følge af
grundloven og den konstitutionelle frihed. Senere fulgte vidtstrak
te rejser 1857-58. Efter hjemkomsten igen tre års tomt verdensliv, fri
stet dertil af sine bekendtskaber og lysten til at fortælle om sine rej
ser m.m. »Første år morede jeg mig, andet var jeg trist, tredje var jeg
forelsket - åh, så frygteligt forelsket.«. Siden udflytning til Tersløse-
gård.
30
Vant som hun var til at tage sig af nogen, tog hun en pleje
søn til sig, som nu studerer ved Universitetet, senere en lille, og
»Ah, hvis De vidste, hvor jeg elsker den lille ting, som jeg selv har
dyrket og båret - han er vokset fast i mit hjerte.« Oversættelse af
Molière er det eneste, som har indbragt hende noget - men det har
skadet hendes øjne. I efteråret flytter hun til København. Da hun i
foråret led af en øjenbetændelse, digtede hun en religiøs sangcyk
lus, som hun tænker at udgive som en folkebog og uddele på egnen
som et minde. Den begynder: »Oh Herre, giv mig synets gave!«
Hvad troslivet angår, har hun fundet, det er varmt hos en og anden
82