125 / 213
En eventyrskikkelse a fformat
var købmandssønnen fra
Dennin i Pommern, Heinrich
Carl Schimmelmann, der
blev dansk greve og stats
minister, etfnansgeni, der
blev indkaldt her til landet
fo r at redde statens økonomi,
hvilket ogsaa lykkedes ham,
tildels paa grund a f den
store personlige kredit, han
selv nød i udlandet. Men
naturligvis f k han, og
næppe helt med urette, skyld
fo r at benytte sig a f sin
stilling, blandt andet til
fordelagtige køb a fforskel
lige statsvirksomheder som
ogsaa det store sukkerraf-
fn a d eri paa Christianshavn,
hvilket han erhvervede
sammen med de kgl. plan
tager i Dansk Vestindien.
raffineringen ikke mere var noget monopol, hævdede det Schimmelmannske,
fra 1779 det Grevelige Schimmelmannske sukkerraffinaderi sig som langt det
største blandt de københavnske. Schimmelmann havde da ogsaa i 1768 faaet
bevilling paa en udvidelse af det og indrettet ejendommen, som laa ud mod
»Strømmen« mellem Brogade og Torvegade, til sukkerhus. Bygningen var op
rindelig et pakhus, en overgang tilhørende Islandsk kompagni, men fra 175-9
den ny oprettede kurantbank. At man kaldte det »Mønten«, dengang Schim
melmann overtog det, røber hvad det blev brugt til i denne periode. Det var
1 25
-