Thomas Clarkson, der var en
a j negerslaveriets utræt
teligste bekœmpere, skrev
1 808 sin bog : The abolition
o f the African Slave-Trade,
hvorfra dette billede a f
sammenstuvningen paa et
slaveskib er hentet. Det er
sikkert nogenlunde identisk
med de afbildninger, som
vakte Charlotte Schimmel-
manns afsky. Men saadan
var indretningen sikkert
ogsaa paa snaven ,,Ada“ ,
der byggedes i Strandgade.
det var ikke ved at spille paa de humane strenge, at det lykkedes at faa for
budet vedtaget, snarere ved at fremholde de økonomiske fordele, det i læng
den ville medføre og endelig ved at udskyde ikrafttrædelsen en halv snes aar,
indtil 1803. »La chose å si bien eté demontree qu’ on n ’a pu dire non«, skrev
fru Charlotte. Men endnu en aarrække ville slaveskib efter slaveskib sætte
sejl og stævne fra Guldkysten mod de dansk-vestindiske øer, skibe, hvor de
ulyksalige sorte, mænd, kvinder og børn var stuvet sammen under dækket paa
den mest barbariske maade, praktisk talt uden at kunne røre sig, hvad nu alle
humant tænkende til deres forfærdelse var blevet gjort bekendt med ved
kobberstukne billeder fra England, der hvor man først havde rejst kampen
mod slavehandelen. Man kunne i gennemsnit regne med en tabsprocent paa
omkring 20 procent ved transporterne over havet.
I overgangsperioden stillede staten kapital til raadighed, »driftslaan« til de
plantere, som indførte slaver. Og bestanden var virkelig øget en del inden
129