133 / 213
' 'h/
1 slutningen a f lJJO ern e,
da derfo r statskassens
regning blev bygget en lang
række mindre og større
skibe paa de københavnske
værfter, blev der hvert aar
givet typetegninger til de
forskellige slags skibe,
det være sig f skerfartøjer,
hvalfangere ellerfregatter,
som skulle fa re paa varmen.
,, Tegning a f en grøn
landsfarer,“ staar der paa
den her viste plan.
kneb det med afsætningen, og han fik kun bygget seks fartøjer, alle fregatter, i
de
aar privilegiet havde gyldighed.
I omtrent den samme periode var mester Ole Gad virksom paa Fabritius
& Wevers værft, den tidligere kompagniplads, erhvervet af det kendte han
delsfirma i
IJ54-.
Her søsattes enkelte af firmaets egne skibe, den tremastede
Hukkert-galiot »Frederica« paa 102 læster, bygget i
1 7 5 6
samt snavskibet
»Debora« paa
66l l2.
Det sidste var opkaldt efter konferensraadens, C. A. Fa
britius de Tengnagels frue, men naar en anden snav fra 1766 bar navnet »Ada«,
var dette ikke noget pigenavn, nej, baaden var opnævnt efter en 0 ved Guinea-
kysten og sikkert bygget for det nye guineiske kompagni, slavehandelssocie
tetet, som det populært blev kaldt. Ja, der er altsaa ogsaa bygget veritable
slaveskibe paa det gamle skibsværft ved Strandgade. Maaske har »Ada« fra
første færd været monteret med »slavehylderne«, hvor de arme sorte skulle
stuves sammen. Men - sandt at sige - var det, bortset fra en enkelt uheldig
rejse, et af de slaveskibe, der i gennemsnit havde den mindste dødeligheds
procent. Ja, en enkelt tur blev tilendebragt med tab af blot een procent af
den sorte menneskelast.
Mester Ole Gad havde forøvrigt, i den periode, da kolonierne baade i
Afrika og Vestindien blev drevet for kgl. regning, været betroet til at bygge
paketbaaden »St. Croix«, løbet af stabelen hos Fabritius & Wever i aaret 1762.
Ogsaa sidenhen arbejdede man her for »Hans kgl.Majestæts egen høje regning«,
som i 1 7 7 1 , da et krigsskib, en »bombardér-galiot« var under bygning. Fra
værftet var tillige leveret en velindrettet muddermaskine, men de helt store
skibe kunne man ikke paatage sig at bygge, her saa lidt som paa de andre
værfter sønden for Knippelsbro. For de fartøjer, som skulle gaa igennem der,
var 281/2 fod i bredden det absolutte maksimum.
133